Norsk Venstre siger nej til overvågning

EU-regler om overvågning af telefoni og Internet skal ikke gælde i Norge, mener norske politikere.

De norske politikere skal ikke nyde noget af EUs regler om overvågning af telefoni og Internet. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Norge skal udnytte sin ret og sige nej til EUs krav om, at al brug af telefoner og Internet skal overvåges.

Det mener det liberale, norske Venstre, som er landets ældste parti og har 10 medlemmer af Stortinget. Venstre holdt i weekenden landsstyremøde og vender sig stærkt imod direktivet, som kræver, at tele- og Internet-selskaber logger al brug af telefoni og Internet i seks måneder.

Protester fra Irland og Slovakiet

Tidligere har Irland og Slovakiet forsøgt at forhindre direktivet i at blive en del af EUs lovgivning, og den norske samfærdselsminister Liv Signe Navarsete fra Senterpartiet har lovet, at hendes ministerium vurderer dommen og dens konsekvenser. Ministeren anser det dog ikke for sandsynligt, at Norge som såkaldt EØS-medlem vil blive ramt af direktivet.

»Spørgsmålet om, hvorvidt datalagringsdirektivet skal blive til norsk lov eller ej, handler om, hvilken slags samfund vi ønsker os. Direktivet sætter grundlæggende værdier som personbeskyttelse, retsstat og demokrati på spil,« siger Venstres partileder Lars-Henrik Paarup Michelsen, som kræver, at Norge benytter sig af retten til at sige nej.

Overvågning siden 2007

I Danmark er al brug af fastnet- og mobiltelefoni samt af Internet og elektronisk post siden 15. september 2007 blevet registreret og skal kunne udleveres - mod at kunne fremvise en dommerkendelse - til Politiets Efterretningstjeneste inden for en time.

Loven er imidlertid fuld af huller, da f.eks. bibliotekers netopkoblinger er undtaget, ligesom boligforeninger med under 100 boliger heller ikke skal logge datatrafikken. Ingen teleselskaber vil fortælle, om PET overhovedet har bedt om indsigt med henvisning til terrorlogningsbekendtgørelsen.

I Sverige har Riksdagen vedtaget den såkaldte FRA-lov, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for - uden en domstols godkendelse - at lytte med på al trafik, som passerer ind og ud af Sverige.

Det har hidtil en stor del af den danske Internet- og telefontrafik gjort, inklusiv Folketingets egen. Derfor lovede alle teleselskaberne i Danmark, at de ville gøre deres yderste for at omlægge trafikken, så den ikke længere gik via Sverige.

Justitsminister Brian Mikkelsen har, som omtalt lørdag i Berlingske Tidende, i et svar til Folketingets Retsudvalg foreslået, at borgere, virksomheder og myndigheder overvejer at sikre sig mod den svenske aflytning og overvågning ved at kryptere - altså kode - indholdet, så efterretningstjenester ikke kan kikke med. Det vil så også ramme de danske efterretningstjenester.