Norsk bryggeri hyrer danske arkitekter til spektakulært byggeri

Det danske arkitektfirma Cobe skal sætte stregerne i et stort byggeri i Stavanger.

Foto: Illustration: Cobe. Det norske bryggeri Lervig og det danske arkitektfirma Cobe står bag et nyt oplevelsescenter og bryggeri på havnefronten i Stavanger, Norge.
Læs mere
Fold sammen

Placeret på den centralt beliggende Bekhuskaien, skal det danske arkitektfirma Cobe skabe en folkelig attraktion i på havnekajen i den norske by Stavanger indeholdende oplevelsescenter, bryggeri, havnebad, taghave og det første streetfood-marked på Norges vestkyst.

Det skriver Cobe i en pressemeddelelse

Bygherren er det norske bryggeri Lervig, der de seneste år oplevet international fremgang og er i dag repræsenteret i 35 lande, inklusiv Danmark. Her brygger de bl.a. for Mikkeller, og i 2016 blev danske Anders Kleinstrup ansat som administrerende direktør for Lervig.

»Normalt vil et bryggeri som et naturligt udvidelsesskridt rykke ud af byen til et sted med god adgang til infrastruktur og billige kvadratmeter. Hos Lervig tror vi på muligheden for at skabe noget unikt på Bekhuskaien i Stavanger,« siger den danske bryggeri-direktør.

Foto: Illustration: Cobe. Placeret på den centralt beliggende Bekhuskaien, ønsker LERVIG og COBE at skabe en folkelig attraktion i Stavanger indeholdende oplevelsescenter, bryggeri, havnebad, taghave og det første streetfood-marked på Norges vestkyst. Fold sammen
Læs mere

Byggeriet består af ét stort tag, der samler alle funktioner. Loftet udformes som spektakulære hvælvinger i træ, inspireret af traditionelle bryggerihaller. På taget etableres en offentlig taghave, hvor der skal dyrkes afgrøder, som senere kan bruges til fremstilling af øl i bryggeriet. Desuden vil oplevelsescenteret sælge udvalgte råvarer fra taghaven.

»Øllet bliver ikke bedre af at blive brygget på en fantastisk lokation som Bekhuskaien, men jeg er sikker på, at kombinationen af det hele kan få Lervig og Stavanger på det internationale kort som et sted, man skal besøge, om man er ølentusiast, naturelsker eller foodie,« forklarer Anders Kleinstrup.

Det danske arkitektfirma Cobe har eksisteret siden 2007, og har de seneste år stået bag en række bemærkelsesværdige byggerier i særligt Skandinavien. Det er et af de relative unge danske arkitektfirmaer, der har oplevet pæn vækst. i 2016 omsatte selskabet for 66 millioner kroner.

»Man vil opleve et sted, som hylder det uformelle byliv – og kajen, som i mange år har huset offshore industri og adskilt byen fra bugten, transformeres til folkets kaj. Byrum og bygning tænkes som en helhed, og Stavanger syes sammen på ny – ikke kun fysisk men også socialt. Helt bevidst bygger vi ikke højt, men helt fladt og tilgængeligt for alle – en slags bylivspandekage i Stavanger,« siger Dan Stubbergaard, arkitekt og indehaver af Cobe.

Foto: Illustration: Cobe. Lervigs bryggeri bliver hjertet af bygningen og omkring bryggeriet placeres en række offentligt tilgængelige funktioner, heriblandt et oplevelsescenter, hvor man kan blive klogere på øllets tilblivelse, samt det første streetfood-marked på Norges vestkyst. Fold sammen
Læs mere

Foto: Illustration: Cobe. På taget etableres en offentlig taghave, hvor der skal dyrkes afgrøder, som senere kan bruges til fremstilling af øl i bryggeriet. Desuden vil oplevelsescenteret sælge udvalgte råvarer fra taghaven. Fold sammen
Læs mere