Norge: Nej tak til dansk masseovervågning

Den norske regering og norsk politi afviser tanken om Søren Pinds overvågning på norsk jord.

Den norske justitsminister, Anders Anundsen (Fremskrittspartiet) (til venstre) - her sammen med chefen for politiets efterretningstjeneste PST, Benedicte Bjørnland - afviser tanken om at masseovervåge internettrafikken i Norge, som hans danske kollega ønsker det gjort i Danmark. Arkivfoto: Heiko Junge, NTB/Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: NTB SCANPIX

Både den norske justitsminister eller norsk politi afviser en masseovervågning som den, Venstre-regeringen i Danmark vil indføre af al tele- og internettrafik.

»Der kommer ikke sådan et inititiv fra mig. Jeg har personlig heller ingen tro på masseovervågning. Det skal hellere være tiltag, som kan målrette indsatsen mod kriminelle,« siger den norske justitsminister Anders Anundsen fra Fremskrittspartiet til det norske dagblad Aftenposten.

Også chefen for den nationale politienhed til bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet, Kripos' Ketil Haukaas afviser tanken.

»At indføre så omfattende lovgivning, som man vurdere i Danmark, ønsker Kripos ikke at argumentere for at få i Norge nu,« siger han.

Norske socialdemokrater: Dårlig ide

Også i det norske parlament, Stortinget, vender partierne tommelfingeren nedad.

»Jeg kender ikke alle detaljerne, men det fremstår som en dårlig ide,« fastslår Socialdemokraternes norske søsterparti, Arbeiderpartiets medlem af justitskomitéen, Jorodd Asphjell, over for avisen.

Socialdemokraterne i Danmark afgør, om justitsminister Søren Pinds (V) ønske bliver til virkelighed. Dansk Folkeparti bakker regeringen op men mangler de afgørende stemmer. Alle øvrige partier i Folketinget - Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten - er imod masseovervågningen. Socialdemokraterne har ikke meldt sin holdning ud men ønsker at se det konkrete lovforslag - hvad også alle andre har bedt om, men Justitsministeriet vil ikke udlevere det.

Tele- og internetudbyderne har beregnet, at det vil koste lige under en milliard for branchen alene at anskaffe og opsætte udstyr, som skal indsamle og gemme de astronomiske datamængder, som der lægges op til. Dertil kommer, at alle andre internetudbydere - caféer, hoteller, restauranter, campingpladser m.m. - også skal indsamle oplysningerne.

25 organisationer: Stop det

25 branche- og interesseorganisationer samt fagforeninger - geriblandt Dansk Metal, IT-branchen, Dansk Industri, Horesta, Forbrugerrådet Tænk, Advokatsamfundet, Amnesty International, HK og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation - kræver i et fælles brev til Søren Pind stop for at haste forslaget igennem, som der er lagt op til. Justitsministeriet vil have det forelagt Folketinget sidst i marts.

I brevet, som også er tilsendt Folketingets retsudvalg, skriver de, at den påtænkt masseregistrering ikke »kan berettige så omfattende indgreb, som en udvidet internetsessionslogning vil udgøre«. De gør opmærksom på, at det vil »medføre meget høje udgifter« og »reelt udgøre en barriere for udviklingen på markedet og vil utvivlsomt resultere i færre investeringer i bredbånd og bedre mobildækning i Danmark og dermed investeringer i infrastruktur, som er helt central for vækst og udvikling«.

Justitsminister Søren Pind siger, at indsamlingen af data er afgørende for politiet og efterretningstjenesten, som står bag ønsket.

EU-Domstolen underkendte i foråret 2014 det logningsdirektiv, som ligger til grund for den danske overvågning, som har stået på siden september 2007. Eftersom Justitsministeriet også selv i 2012 erkendte, at logningen af internetdata reelt var ubrugelig, besluttede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) at skrotte den fra juni 2014.

I 2013 indsamlede 3.500 milliarder oplysninger om danskerne - 40 gange mere end forventet - eller 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra nyfødt til olding. Det svarer til 1.704 registrering pr. dansker hver eneste dag.