Norge når rekordhøj eksport af fisk og skaldyr

Norske eksportører eksporterede fisk og skaldyr for 74,5 mia. norske kr. i 2015. Det er 8 pct. mere end i rekordåret 2014, hvilket svarer til en stigning på til 5,8 mia. norske kr.

Foto: Flemming Krogh. Norske eksportører eksporterede fisk og skaldyr for 74,5 mia. norske kr. i 2015. Det er 8 pct. mere end i rekordåret 2014, hvilket svarer til en stigning på til 5,8 mia. norske kr.
Læs mere
Fold sammen

Tallene kommer fra Norges Råd for Fisk og Skaldyr. Laks og ørred dominerer eksporten og blev eksporteret for mere end 50 mia. norske kr. Herudover eksporterer Norge torsk for 13 mia. norske kr., klipfisk for 4 mia. norske kr. og rejer, skaldyr og bløddyr for 1,5 mia. norske kr. Sidstnævnte er en stigning på 52 pct. fra 2014.

Det skriver Dagens Næringsliv.

- EU importerer 67 pct. af den totale eksport af fisk og skaldyr, og er derfor det vigtigste marked for den norske eksport. Et andet vigtig kendetegn for den norske eksport er, at over 60 pct. er ferske produkter, og at denne andel er stigende, står der i meddelelsen fra Norges Råd for Fisk og Skaldyr.

Eksporten til Kina fortsatte med at falde og faldt med 0,77 mia. kr. Størst var nedgangen i eksporten til Rusland. Her faldt omsætningen med 3,27 mia. norske kr. Men stigningen i de andre markeder kompenserer mere end rigeligt. Mest vokser eksporten til Danmark, som øgede sin import med 1,37 mia. norske kr. til 6,42 mia. norske kr. Norges største handelspartneer dog fortsat Polen, som importerede for 6,89 mia. norske kr.