Norge er verdensmestre i iPhone

Apples mund er lukket - men her er nogle tal for, hvor populær iPhone er.

Foto: PARK JI-HWAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden Apple sendte Iphone på markedet i 2007, er der solgt 42,5 millioner af slagsen på verdensbasis.

Og blandt de største entusiaster finder man lande som Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. Det skriver dagensit.no.

Ifølge teleanalytiker John Strand fra Strand Consult har Apple solgt 160.000 Iphones i Danmark. Men det tal overgås klart, hvis man bevæger sig nordpå.

I Norge melder teleselskabet Netcom, at de alene har 140.000 Iphone-brugere på deres net, mens Telenor har 130.000 - et teleselskab der i øvrigt ofte har haft problemer med at levere net nok.

Desuden har Network Norway mellem 15.000 og 20.000 brugere. Dermed findes cirka 300.000 aktive Iphones i Norge, og eftersom tallene højst sandsynligt har et efterslæb, vurderes det, at der om kort tid kan findes op mod 400.000 Iphones i Norge.

"Det stemmer, at Iphone ser ud til at have en helt speciel status i Norge," siger John Strand til dagensit.no.

Han peger på, at Iphone dog globalt set kun har en markedsandel på én procent.

Det amerikanske marked er for eksempel meget mere delt end det norske, fordi Blackberry her har en meget stærk position.

Inden længe kommer Googles nye telefon på markedet, og her bliver det spændende at følge, om Apples verdensherredømme kan trues.