Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ejendomsselskabet Dades har afsluttet en større renovering af Hørsholm Midtpunkt-centret i Nordsjælland.
»Det har været en ret gennemgribende opgradering til knap 50 millioner kroner med blandt andet nye tagløsninger og nye gulve, lofter og belysning,« siger administrerende direktør Boris Nørgaard Kjeldsen til Berlingske Business.
Læs Berlingske-portræt af Boris Nørgaard Kjeldsen
Hørsholm Midtpunkt blev senest renoveret for næsten 20 år siden, og Dades-direktøren betegner arbejdet som tiltrængt. Forklaringen på det lange interval siden sidste større håndværkerbesøg skulle være, at Dades planlagde en større udvidelse af centret i 2008. Finanskrisen betød dog, at hovedlejeren sprang fra.
Derfor er det efter krisen endt med »kun« en renovering eller opgradering og ingen udvidelse. Boris Nørgaard Kjeldsen påpeger dog, at det er lykkedes at udvide butikslokaler inden for de eksisterende rammer med omkring 1.000 kvadratmeter, og det øger indtægterne fra centret.
Dades ejer 12 indkøbscentre, ni i hovedstadsområdet og tre i Jylland. Et af dem, Sct. Mathias Centret i Viborg, blev sidste år renoveret for omkring 40 millioner kroner.