Nordjyskes bedste regnskab i årevis

For første gang i fire år har Nordjyske Medier overskud på driften. Det viser det netop offentliggjorte regnskab for 2008.

Adm. dir. i Nordjyske Medier, Per Lyngby Fold sammen
Læs mere
Foto: JACOB LANGVAD NILSSON
Mens mediebranchen generelt ligger underdrejet er Nordjyske Medier A/S kommet ud af 2008 med det bedste regnskab i årevis.

For første gang i lang tid formår selskabet nemlig at lave overskud på kerneforretningen med et driftsresultat på 8,5 mio. kroner. Der skal tælles helt tilbage til 2004 for at Nordjyske har haft overskud på driftsresultatet. Sidste år var det negativt med 13,4 mio. kroner.

Ledelsen beskriver året således:

"Omsætningen på online-aktiviteter er steget markant, idet der har været en vækst på cirka 100 procent fra 2007 til 2008," står der blandt andet i ledelsesberetningen.

Nettoomsætningen er faldet en smule fra 2007 til 2008, hvor den var på henholdsvis 739,3 mio. kr. og 731,5 mio. kroner.

Det vil sige, at virksomheden er blevet bedre til at tjene penge. Dog er bedre ikke det samme som godt. EBITA-marginen er kun på to procent. Det vil sige, at hver gang, selskabet sælger for 100 kroner, tjener det to kroner.

Årets resultat er 17 millioner kroner i 2008, hvor det i 2007 var 3,2 mio. kroner.

2008 var også året, hvor Nordjyske trak sig fra samarbejdet med JP/Politiken om gratisavisen 24timer centrum.