Nordjyske Bank afviser BRF-skifte trods Jyske-opkøb

Nordjyske-topchef Claus Andersen ingen intentioner om at skifte Totalkredit ud med Jyske Bank-ejede BRFKredit.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Nordjyske bank afviser, at der er et nyt samarbejde under opsejling med Jyske Bank og påpeger, at de eksisterende aftaler med Totalkredit udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for banken.
Læs mere
Fold sammen

Selvom Jyske Bank har øget sin ejerandel i Nordjyske Bank, der er en del af Totalkredit-samarbejdet, til over en tredjedel af aktierne, har Nordjyske-topchef Claus Andersen ingen intentioner om at skifte Totalkredit ud med Jyske Bank-ejede BRFKredit.

Det skriver Børsen.

- Muligheden for at indgå en aftale med BRFKredit om realkreditlån ser jeg slet ikke. Vi har haft et godt samarbejde med Totalkredit i mange år, og et eventuelt samarbejde med et andet institut vil gøre, at indtægter af pæn størrelse fra Totalkredit ophører. Det ser jeg ikke som fordelagtigt, siger Claus Andersen til Børsen.

Nordjyskes bestyrelsesformand, Mads Hvolby, afviser også, at der er et nyt samarbejde under opsejling med Jyske Bank og påpeger, at de eksisterende aftaler med Totalkredit udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for banken.

Jyske Banks ejerandel i Nordjyske Bank udgør nu 33,5 pct. af de samlede aktier.