Nordic Shipholding tættere på rekonstruktion

Potentiel køber får forhåndsdispensation

Læs mere
Fold sammen

Nordic Shipholding er et skridt tættere på sin rekonstruktion.

Nordic Maritime, der planlægger at overtage det gældspressede rederi, har af Finanstilsynet fået forhåndstilkendegivelse om dispensation fra kravet om overtagelsestilbud. Det skriver Nordic Shipholding i en meddelelse.

Dispensation fra kravet var en af betingelserne for rekonstruktionsaftalen mellem Nordic Shipholding og Nordic Maritime, der er styret af den asiatiske kapitalforvalter PAG.

Som led i rekonstruktionen skal Nordic Maritime overtage 75 pct. ejerskab af Nordic Shipholding, mens 15 pct. vil gå til bankerne. De resterende 10 pct. tilfalder de nuværende aktionærer.