De nordiske storbanker er veldrevne, velpolstrede og gode til at tjene penge, mens bankerne længere mod syd kæmper med lav effektivitet og høje nedskrivninger.

Dermed kan der blive tale om afklapsning til sydeuropæiske banker, når Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge løfter sløret for resultaterne af sin seneste stresstest, mens de nordiske banker ser ud til at kunne passere i fin stil.

Det viser en gennemgang af internationale bankdata fra blandt andet ECB, som Berlingske Research har lavet.

Stresstesten er et afgørende skridt i dannelsen af Den Europæiske Bankunion, idet den skal afdække dårligdommene blandt bankerne, inden de indlemmes i unionen og bliver omfattet af den fælles forsikringsordning og det fælles tilsyn, som er en af grundstene i den. Derudover vil stresstesten danne udgangspunkt for både den danske og den svenske regerings beslutning om deltagelse i bankunionen.

De nordiske dukse

Og netop Danmark og Sverige huser, sammen med Norge, Europas dukse-banker, viser Berlingskes undersøgelse.

De fire store svenske banker Nordea, Handelsbanken, SEB og Swedbank samt norske DNB udgør top fem over banker med den højeste egenkapitalforrentning, mens Danske Bank er nummer syv. Kun den britiske storbank HSBC formår at kile sig ind mellem de skandinaviske.

»Der er ingen tvivl om, at jo længere nord på du kommer i Europa, desto bedre har bankerne det. Norden har været målrettet og bragt orden i eget hus, mens det finansielle tilsyn har været mindre udfarende i Sydeuropa,« siger Lars Krull, der er seniorråd­giver ved Aalborg Universitet.

Målt på markedsværdien i forhold til egenkapitalen per aktie har markedet langt større tiltro til de største banker i Skandinavien end til de øvrige europæiske institutter. Bedst værdisat er de fire store svenske banker, efterfulgt af norske DNB. Danske Bank ligger midt i feltet efter nogle hårde år under finanskrisen.

»Specielt de svenske storbanker er højt prissat, men det er, fordi de er veldrevne, har stærke balancer og høj udlodningsevne. Jo længere syd på man kommer, desto større vil effekterne af krisen være, og jo skrøbeligere er de økonomier, som bankerne opererer i,« siger Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank.

Kreditvurderingsbureau på linje

Hos kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s (S&P), som uddeler kreditkarakterer til banker i hele Europa, er der ingen tvivl om tendensen. Mens Skandinaviens store banker er tildelt kreditvurderinger med et eller flere A’er, som udtrykker en lettere adgang til kapital på de internationale finansmarkeder, må de italienske og spanske nøjes med karakterer i B-klassen.

»Det er vigtigt at huske, at det ikke udelukkende er lande-specifikt. Der er stærke banker i de sydeuropæiske lande, og der er banker i eksempelvis Tyskland, som er i samme situation som mange af de sydeuropæiske. Når det er sagt, er der flere banker i Sydeuropa, som vurderes som mere risikable,« siger Alexander Ekbom, der er senioranalytiker hos S&P.

Et eksempel er Commerzbank, som har været i store problemer og handles til en kurs/indre værdi på bare 0,5, selv om den er hjemmehørende i en af Europas stærkeste økonomier, mens spanske BBVA omvendt handles pænt over sin indre værdi på trods af den spanske finanssektors generelle problemer.

Faktisk er det de spanske banker, som har næstflest nedskrivninger ifølge Berlingskes data, samtidig med at sektoren har den næstlaveste solvens.

Danske banker bedst polstrede

Den danske sektor er derimod den bedst polstrede i undersøgelsen med en genemsnitlig solvensprocent for hele sektoren på over 19. Den laveste solvens findes hos de svenske banker, men det hænger sammen med deres tilsvarende lave tabsniveauer, vurderer Bjørn Schwarz. Mens den svenske banksektor over ét nedskriver bare 0,09 procent målt op imod de samlede aktiver, bakser de i Spanien med en nedskrivningsprocent på over to.

»De svenske banker har en god kreditbog og har ikke rigtig været ramt af nedturen, blandt andet fordi svensk økonomi er kommet hæderligt igennem finanskrisen,« siger Bjørn Schwarz.