Norden venter stadig lille overskud

D/S Norden fastholder koncernens forventninger til hele 2013, hvor tørlast- og produkttankrederiet stadig venter et overskud af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 15-45 mio. dollar.

Analytikere venter, at Norden vil ende regnskabsåret med et EBITDA på 41 mio. dollar. Fold sammen
Læs mere
Det fremgår af regnskabet for andet kvartal.

Forventningerne til de to divisioner er heller ikke ændret. Norden venter stadig cirka et nulresultat på EBITDA-niveau i tørlastforretningen, ligesom der fortsat ventes et overskud på 25-45 mio. dollar i tank.

Til sammenligning venter analytikerne, at Norden vil ende regnskabsåret med et EBITDA på 41 mio. dollar. Det viser medianen af 11 analytikeres estimater indsamlet af SME Direkt før kvartalsregnskabet. Konsensusestimatet for EBITDA i tørlast- og tankdivisionen var på henholdsvis 9 og 49 mio. dollar.