Norden-topchef: Vi har været klar til at udnytte rater i fjerde kvartal

Læs mere
Fold sammen

En pæn udvikling i markedet for tørlast og en god positionering af skibe i områder med forventet bedre fragtrater er to af de vigtigste årsager til, at rederiet Norden torsdag har opjusteret forventningerne til resultatet for hele 2017

Rederiet venter nu et justeret resultat i niveauet minus 10 til plus 30 mio. dollar mod tidligere minus 20 til plus 20 mio. dollar. I løbet af tredje kvartal har Norden arbejdet på at placere skibene bedre, og det betyder, at selskabet nu i højere grad kan udnytte den seneste bedring i tørlastmarkedet, fortæller administrerende direktør Jan Rindbo.

- Vi har været godt positioneret til de her stigende rater ind i fjerde kvartal. Vi har brugt en del af tredje kvartal på det. Det har vi gjort ved dels at flytte skibe ind til de mere lukrative områder i Atlanterhavet på en forventning om bedre rater her til kornsæsonen, men også ved at have udnyttet optionsdage i markedet, siger han til Ritzau Finans i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

/ritzau/FINANS