Nordeas manglende nedskrivninger vækker opsigt

Nordea skiller sig ud med mindre landbrugsnedskrivninger i Danmark end konkurrenterne, og derudover er Nordeas danske forretning ikke lige så nem at gennemskue, påpeger bankeksperter.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Krisen i landbruget smitter af på bankerne, der må hensætte flere og flere penge til forventede tab på de økonomisk pressede landbrugskunder. Derfor vækker det opsigt, at en bank som Nordea Bank Danmark, der har lånt flest penge ud til landbruget, ikke satte yderligere af til tab samlet set i 2014, men i stedet valgte at tilbageføre gruppevise hensættelser for 115 mio. kr.

Det er blandt andet en boykot fra Rusland, der har presset afregningspriserne på svinekød og mælk ned, og det vil ramme svine- og kvægbønderne hårdt i år. Af den grund var Finanstilsynet ude i fjerde kvartal 2014 og kræve, at bankerne skulle tage højde for såkaldte tidlige hændelser, såsom netop handelskrisen med Rusland, der kunne konstateres, men som endnu ikke kunne aflæses i landmændenes regnskaber.

Dermed kunne bankerne ikke se konkret, hvilke kunder der ville blive ramt og dermed skulle nedskrives på, men det betød ikke, at bankerne kunne lade være med at sætte penge af til tabene, advarede Finanstilsynet.

Bankerne blev bedt om at foretage gruppevise nedskrivninger, så der overordnet set blev sat et beløb af til de kommende tab, forklarer Kristian Vie Madsen, konstitueret direktør i Finanstilsynet.

»Det er klart, at gruppevise nedskrivninger var særligt vigtigt omkring årsskiftet, hvor institutterne ikke havde fået deres landbrugskunders regnskaber ind endnu. Dermed kunne de ikke se på deres regnskaber, hvordan det så ud,« siger Kristian Vie Madsen.

Derfor overrasker det aktieanalytiker Per Grønborg fra Danske Bank Markets, at Nordea Bank Danmark valgte at tilbageføre gruppevise hensættelser for 115 mio. kr.

»Disse tidlige hændelser er netop pr. definition gruppevise og var med til at øge de gruppevise hensættelser i de banker, jeg kigger på, så derfor kan det da undre, at Nordea fører gruppevise hensættelser tilbage,« siger Per Grønborg.

Sammenligner man med Sydbank, der har en procentvis lige så stor eksponering mod landbrug som Nordea på omkring 8,5 pct. af det samlede udlån, øgede Sydbank i 2014 sine gruppevise nedskrivninger og dermed hensættelser med 211 mio. sammenlignet med 2013.

Bjarne Larsen, kreditdirektør i Sydbank, forklarer, at Sydbank endda typisk har forholdsvis få gruppevise nedskrivninger.

»Jeg tror, at der er forskel fra institut til institut, hvordan man bruger de gruppevise nedskrivninger. Vores hovedprincip er, at vi nedskriver individuelt (på konkrete kunder, red.) basalt set på det hele, og derfor har vi af natur ikke så store gruppevise nedskrivninger,« siger Bjarne Larsen.

Han fortæller videre, at af Sydbanks øgede gruppevise hensættelser udgør de 125 mio. kr. tidlige hændelser i landbruget.

Jo mindre hensættelser og nedskrivninger en bank foretager, desto større er egenkapitalen, og jo sundere ser bankens økonomi dermed ud. Som det fremgår af grafikken var Nordea ved udgangen af 2014 den bank, der procentvis havde nedskrevet mindst på landbrugsudlånet med 14 pct. Imens har Danske Bank nedskrevet 26 pct. af landbrugslånene, mens Jyske Bank har nedskrevet 15,8 pct. på landbrugslånene.

Peter Lybecker, adm. direktør i Nordea i Danmark, siger, at banken på landbrugsområdet har øget de gruppevise hensættelser ganske markant og individuelle hensættelser ganske markant. Han forklarer videre, at årsagen til, at Nordea samlet set tilbagefører gruppevise hensættelser med 115 mio. kr., er, dels at det går langt bedre i andre kundegrupper – uden at ville uddybe hvilke – dels at en stor del af de gruppevise hensættelser er blevet til individuelle.

»Vi har lavet nye gruppevise hensættelser på landbrug sammen med nye individuelle hensættelser i 2014. At nettoeffekten på vores regnskab er mindre skyldes, at der er andre sektorer, hvor vi har reduceret de gruppevise, eller vi har lavet individuelle hensættelser i den pågældende industri,« siger Peter Lybecker.

Det forklarer dog stadig ikke helt tilbageførslen, siger Johnny Madsen, der er investeringschef og partner i Dansk Formue- og Investeringspleje.

»Tilbageførslen er da opsigtsvækkende, og hvis Nordea ovenikøbet har hensat yderligere til landbruget, må deres hensættelser på andre områder være faldet markant. Men hvis det virkelig skulle se så meget bedre ud i andre sektorer, skulle man mene, at man havde set det hos de andre pengeinstitutter også,« siger Johnny Madsen.

Nordeas svenske aner

Per Grønborg fra Danske Bank Markets peger i øvrigt på, at Nordeas forretning og aktiver er sværere at gennemskue end de øvrige bankers.

Blandt andet var Nordeas danske forretning ikke omfattet af den store gennemgang af bankernes aktiver kaldet Asset Quality Review (AQR) foretaget af det danske finanstilsyn sidste år i modsætning til de andre danske SIFI-banker. Derimod blev Nordea gennemgået efter det svenske tilsyns metoder.

Det indebærer alt andet lige, at der er mere tvivl om Nordeas danske kreditbog end de andre danske bankers, lyder det fra Per Grønborg.

»De var ikke med i den store undersøgelse, så vi har ikke samme gennemsigtighed i Nordea, som vi har i andre store danske banker,« siger han.