Nordea: Vi har en milliard kroner til innovationslån

En kautionsaftale med EU betyder, at Nordea kan låne en milliard kroner ud til danske innovationsvirksomheder efter først-til-mølle-princippet. Organisationer nikker anerkendende til konceptet.

Nordea Fold sammen
Læs mere
Foto: INTS KALNINS

Bankerne er i kriseårene gentagne gange blevet beskyldt for at sidde for tungt på pengekassen. Hvad end det er rigtigt eller ej, melder Nordea sig klar med et nyt tilbud til små og mellemstore virksomheder.

Den nordiske storbank har netop indgået en aftale med Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der betyder, at EIF vil kautionere for halvdelen af en 140 millioner euro (cirka en mia. kr.) stor lånepulje, som Nordea skal målrette mindre virksomheder, der kan leve op til nogle innovationsmæssige krav. Det er krav som eksempelvis stort fokus på innovation, tilhørsforhold til en forskningspark eller en forretningsplan, hvor risici er både identificeret og adresseret.

Lånebeløbet kan være fra 250.000 kroner til 20 millioner kroner. Løbetiden er op til syv år. Der er åbent for ordningen indtil 2015 – eller indtil puljen er opbrugt.

Nordeas erhvervsdirektør, Claus Greve, forklarer over for Berlingske, at han med den nye aftale i baglommen håber, at innovationsvirksomheder nu enten får adgang til lån, de ellers ikke ville kunne få, eller at de vil kunne opnå mere fordelagtige lånevilkår på grund af EIF-kautionen.

»Ideen er, at ordningen skal blive en fordel for vores kunder. Nogle gange vil vi kunne gå lidt længere kreditmæssigt, end vi ellers kunne have gjort. Under alle omstændigheder betyder risikodelingen med EIF, at vi kan give kunden en lidt billigere finansiering, end vi ellers kunne have gjort,« siger han og peger på konsekvensen af de seneste år med økonomisk smalhals:

»Der er kunder, der på grund af krisen har en dårligere økonomi, end de havde tidligere. Det betyder, at vi som bank måske ikke altid kan sige ja til de lån, som kunderne gerne vil have. Nogle gange kan de her ordninger være med til at gøre udslaget.«

Aftalen bliver generelt mødt med anerkendende nik fra flere organisationer. En af dem, Dansk Erhverv, pointerer dog, at det ikke løser alle problemer, men at Nordeas låneaftale er et skridt i den rigtige retning.

»På et tidspunkt, hvor krisen ikke rigtig har sluppet sit tag, er det det vigtigt, at man kan understøtte nogle ting og få sat gang i udviklingen, så vi kan få skabt nogle job. Det handler lige nu om at få samlet så mange positive brikker sammen som muligt, der kan være med til at skabe et godt billede. Det her kan være en af dem,« siger Michael Stæhr, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

I Håndværksrådet peger cheføkonom Jacob Thiel på, at alt, der kan være med til at få pengene til at flyde fra banker til mindre virksomheder, er godt nyt.

Han peger i den forbindelse på en undersøgelse, som Håndværksrådet har været med til at udforme. Den viser, at de små virksomheder mærker det, hver gang bankerne strammer deres kreditpolitik. Undersøgelsen viser, at virksomhederne siden udgangen af 2010 har mærket en næsten konstant forværring af lånesituationen.

»Vi kan se, at pengeinstitutterne har strammet deres kreditstandarder i de fleste kvartaler. Når de gør det, kan vi se, at andelen af medlemmer, der har problemer med at skaffe finansiering, stiger. En tredjedel af vores virksomheder føler sig begrænsede eller meget begrænsede af manglende finansiering,« siger Jacob Thiel og tilføjer:

»Den andel er alt for høj. Men den havde måske været endnu højere, hvis vi ikke havde haft de statslige lånefonde som eksempelvis IKF og Vækstfonden.«

Bankerne ser ikke nødvendigvis så firkantet på situationen som eksempelvis ovennævnte undersøgelse indikerer, at virksomhederne gør. Nordeas erhvervsdirektør oplever, at der generelt er en »tilbageholdenhed« blandt de danske virksomheder.

»Overordnet er billedet, at der er en afdæmpet investeringslyst blandt de danske virksomheder. Hvis vi ser på de kreditter, vi har stillet til rådighed for danske virksomheder, er de nu betydeligt større, end de var før krisen. Men trækket på dem er mindre. De mener ikke, at tidspunktet er til at investere,« siger Claus Greve.

Alt i alt håber Nordea-direktøren dog, at EIF-ordningen kan være med til at sætte skub i udviklingen, da vilkårene måske kan friste de mindre virksomheder, der har innovationsbrillerne på. Han vil dog ikke spå om, hvorvidt det bliver ensbetydende med, at Nordea kommer til at låne en milliard kroner mere ud, end storbanken ellers ville have gjort.

»Den milliard kroner vil ikke nødvendigvis blive ekstraudlån det hele. Noget af det vil give nye udlån, men det er svært at sige, hvor meget det bliver. Men det bliver på lidt mere prismæssigt favorable vilkår, end det ellers ville have været,« siger Claus Greve.

Nordeas lån er målrettet virksomheder, der på en eller anden måde kan siges at være innovative. Hos Håndværksrådet mener man ikke, at fokusområdet er så afgørende i sig selv. Det er nærmere, at tiltaget er gennemarbejdet og tilgængeligt.

»Vi hilser det hele velkommen. Det vigtige er, at det ender hos dem, der har behovet. Lige som vi så med boligjobordningen. Det var en velkørende procedure. Det afgørende er mængden af lån, der bliver langet over disken. Det er dér, der kan gøres en forskel,« siger Håndværksrådets cheføkonom.

Dansk Erhverv er enig. Det handler om at få sat gang i hjulene. Det nytter ikke at læne sig tilbage og vente på, at krisen slutter af sig selv.

»Dét der er væsentligt er at få skabt nogle job, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne ansætter nye folk, og det gør de kun, hvis de har gang i projekter. Det er farligt at sidde med hænderne i skødet. Derfor er det godt med nye tiltag,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Michael Stæhr.