Nordea udpeger afløser for Allan Polack

Nordeas chef for kapitalforvaltningen, Allan Polack, skifter til PFA Pension. Nordea har nu udpeget en ny chef for kapitalforvaltningen, og han er fundet i egne rækker.

Foto: Thomas Lekfeldt. Nordea er allerede pr. dags dato klar med en ny chef for kapitalforvaltningen. Det bliver Christian Hyldahl, der hidtil har været investeringsdirektør.
Læs mere
Fold sammen

Nordea mister sin chef for kapitalforvaltning, Allan Polack, da han skal være ny topchef i PFA Pension. Men Nordea er allerede klar med afløseren, og han er fundet internt i Nordea.

Det bliver den nuværende investeringschef, Christian Hyldahl, der allerede pr. dags dato tiltræder som ny chef for kapitalforvaltningen.

Christian Hyldahl er 49 år og har de seneste fire år være chef for Investments i Asset Management.

»Jeg er glad for at kunne byde Christian velkommen som chef for et vigtigt forretningsområde, der er i rivende udvikling. Jeg er stolt af, at vi kan rekruttere den rigtige person til posten fra egne rækker. Det siger en hel del om styrken af vores team,« siger norske Gunn Wærsted, chef for Wealth Management, i en pressemeddelelse.

Også Christian Hyldahl ser frem til de nye udfordringer.

»Jeg ser meget frem til at stå i spidsen for Asset Management. Vi har gode muligheder for at at videreudvikle Asset Management og vokse yderligere. Vores ambition er fortsat at blive ”a Leading European Asset Manager”, siger Christian Hyldahl i pressemeddelelsen.