Nordea-top gentager forsvar i Panama-skandale

Den svenske storbank, Nordea, slår på et pressemøde torsdag endnu engang fast, at banken ikke vil benyttes til skatteunddragelse. Men det er i sidste ende kundens ansvar at betale den rigtige skat, lyder det fra topchef.

Den svenske storbank, Nordea, slår på et pressemøde torsdag endnu engang fast, at banken ikke vil benyttes til skatteunddragelse. Men det er i sidste ende kundens ansvar at betale den rigtige skat, lyder det fra topchef. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDERS WIKLUND

Nordeas øverste topchef, Casper von Koskull, styrede tangent-stokken, da Nordea mødte verdenspressen i Stockholm i kølvandet på verdens største lækage af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

Dokumenter, der afslørede, at Nordea hjælper kunder med oprette offshore-selskaber i Panama for at slippe for skat.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Casper von Kuskull gentog endnu engang, at Nordea ikke vil benyttes som mellemled til skatteunddragelse.

»Vi vil være åbne og transparente i denne her sag. Vi tager denne her situation meget seriøst. Jeg vil gentage, hvad vi har sagt før: Vi accepterer ikke, at banken bruges som platform for skatteunddragelse,« siger han.

På pressemødet deltog også Head of Wealth Management, Snorre Storset. Han fortæller, at banken har tilbudt administrativ hjælp til kunder med at betale den skat, de skal betale.

»Men vi anbefaler ikke, at man opretter et offshore selskab. I sidste ende er det kundens ansvar at betale den skat, de skal,« siger han.

Nordea droppede mandag alt samarbejde med Mossack Fonseca efter afsløringerne om bankens indblandning i skandalen.

»Hvis vi associeres med nogle, der opererer i gråzonen, stopper vi samarbejdet,« siger Casper von Koskull på pressemødet.

»Vi har startet et gennemgang af vores Private Banking-oprerationer for at sikre, at alle regler følges. Vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre, at kunderne betaler den skat, de skal betale,« tilføjer han.

Skammer I jer ikke over jer selv efter det, der er kommet frem?, spørger en en svensk journalist.

»Vi bliver nødt til at se på hele sagen, men jeg er sur og skuffet,« siger Casper von Kuskull.

Siden 2009 har banken indført strengere regler for offshore selskaber i lande med skattely som eksempelvis Panama. Snorre Storset kunne på pressemødet fortælle, at banken havde mistet omkring 4000 kunder i forbindelse med indfasningen af de nye regler. Nordea har ikke noget overblik over, hvor mange penge banken har mistet i forbindelse med kundetabet.

»Der er altid en chance for, at kunden gør noget ulovligt. Vi skal sørge for at have de rette redskaber på plads, så vi kan undersøge, at alt forløber, som det skal. Hvis vi undervejs opdager, at det ikke gør det, må vi tage de nødvendige skridt,« siger Snorre Storset.