Nordea: Sverige vil tabe milliarder på bankens flytning

Forslaget om højere bankafgift førte til en trussel om udflytning. Det vil koste den svenske statskasse milliarder, mener banken selv.

Foto: INTS KALNINS

Storbanken Nordeas trussel om at flytte hovedkontoret ud af Sverige, hvis regeringen indfører højere afgifter for bankerne, har skabt debat i vores naboland.

Afgiften er penge, som skal betales til staten, og som skal kunne sættes ind i tilfælde af en bankkrise.

I de svenske medier går diskussionen nu på, om den svenske stat vil tabe ved gennemførelsen af afgiftsforslaget, i fald Nordea vælger at gøre alvor at truslen om at flytte.

Mens finansminister Magdalena Andersson afviser, at der bliver tale om tab af skatteindtægter, mener banken selv, at det får finansielle konsekvenser i milliardklassen for den svenske stat.

»I afgifter kommer det til at handle om et sted mellem 5,5 og 6 milliarder kroner, som Nordea ikke vil betale til Sverige, idet afgiften betales til det nye land, hvis det bliver besluttet at flytte,« siger Nordeas chef for investorrelationer Rodney Alfvén til Svenska Dagbladet. Beløbet er i danske kroner mellem 4,2 og 4,6 milliarder.

Med henvisning til anonyme kilder skrev avisen i sidste uge, at banken i praksis allerede har truffet afgørelse om flytning, og at den formelle beslutning tages på et bestyrelsesmøde den 30. maj.

Nordea betaler selskabsskat i Sverige for den svenske del af virksomheden, uanset hvor hovedkontoret ligger, men et potentielt tab af skat kan opstå, hvis de ansatte på hovedkontoret følger med flyttelæsset ud af landet,” skriver Dagens Industri.

Men finansminister Andersson er klar i mælet over for avisen:

»Det, jeg kan sige, er, at Sverige ikke vil tabe nogen skatteindtægter,« siger hun via sin pressesekretær.

I skattespørgsmålet giver Nordeas Alfvén finansministeriet ret, men skat er ikke alt, understreger han.

»Finansminister Magdalena Andersson har ret med hensyn til skat. Der bliver kun tale om en mindre skatteeffekt, hvis der træffes beslutning om flytning. I omegnen af 600 millioner kroner, måske noget mere, hvis tabet fra jobbene regnes med,« siger han til Svenska Dagbladet.

»Men der findes som sagt andre omkostninger end skat, som Nordea ikke længere vil behøve betale,« tilføjer han.


Fra en halv til 6 milliarder i afgift

Også på politisk plan er afgiften blevet en varm kartoffel. Ungdomsafdelingen af det konservative Moderaterna kræver, at der bliver stillet en mistillidsdagsorden til finansministeren.

»Hun er på vej til at drive Nordea ud af Sverige,« siger formand Benjamin Dousa til Dagens Industri.

Også den svenske bankforening har kritiseret afgiftsforøgelsen som en skjult bankskat.

I februar vendte den svenske regering på en tallerken og droppede den stærkt kritiserede bankskat og foreslog i stedet at øge afgiften til den såkaldte resolutionsreserve.

Hensigten er, at staten skal kunne gribe ind i tilfælde af kriser og finansiere forebyggende statslige støttetiltag til kreditinstitutter, som ikke selv er i stand til at gennemføre en krisehåndtering.

For Nordea betyder det, at omkostningerne i forbindelse med afgiften øges fra en halv milliard svenske kroner i 2016 til de 5,5-6 milliarder i 2019.

Ikke længe efter forslagets fremlæggelse kom så beskeden fra Nordens største bank, at en øgning ville kunne medføre, at hovedkvarteret blev flyttet til et andet land.

Og i marts sagde Nordea-chef Casper von Koskull, at sandsynligheden for en udflytning i tilfælde af vedtagelse af afgiften var »vældig, vældig stor«.