Frank Vang-Jensens arbejdsdag som topchef i Nordens største bank, Nordea, har ikke ændret sig synderligt, siden krigen brød ud i Ukraine.
Formålet for banken er det samme. Den skal hjælpe sine kunder, både de private og virksomhederne. Men kompleksiteten er blevet større, indrømmer direktøren i et interview i forbindelse med, at Nordea har aflagt årets første regnskab torsdag.
»Der er ikke nogen i Europa, der ikke tænker på krigen, tror jeg,« siger han.
Han understreger, at vi selvfølgelig alle er »dybt bekymrede« over, hvad der lige nu foregår i Ukraine.
»Det er frygteligt, hvad der sker. Men vi er nødt til at håndtere det og være i det. Vi er her som bank for at hjælpe vores kunder, og så har vi selvfølgelig en opgave som infrastrukturvirksomhed i at følge sanktionerne og håndtere betalinger.«
Står stærkt
Helt konkret er det dog ikke umiddelbart til at spotte en krig i Nordeas regnskab. Der er fremgang på de vigtige regnskabsposter for en bank. Bankens renteindtægter stiger otte procent i første kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år, og også gebyrindtægterne stiger.
Banken formår samtidig at holde sine omkostninger på et nogenlunde niveau.
Derfor er topchefen også godt tilfreds med bankens formåen i årets første tre måneder, trods verdenssituationen lige nu.
»Det er triste tider i verden, men vi må fokusere på det, vi er her for. Og vi står ekstremt stærkt i en turbulent tid,« siger Frank Vang-Jensen.
Kaster man et hurtigt blik på bundlinjen, kunne det dog se ud, som om det går det markant tilbage for Nordea. Men det skyldes alene regnskabsteknik, understreger topchefen. Det skyldes, at banken i 2019 besluttede at lukke sin russiske forretning. Processen er nu helt afsluttet.
Ikke kun Ruslands ageren østpå er med til at skabe turbulens. Generelt er der også fart på økonomien, og inflationen er på vej op. Råvarepriserne stiger, det samme gælder for fødevarer, energi- og brændstofpriser.
Det er alt sammen noget, der påvirker Nordeas kunder, påpeger topchefen. Forbrugertilliden og erhvervstilliden er på vej ned, og usikkerheden er stor, konstaterer han.
Til syvende og sidst betyder det mere forsigtige kunder.
»Vi ser en tendens til, at private kunder begynder at mærke stigningerne på energi og fødevarer, og der begynder at være en forståelse for, at på et tidspunkt vil vi også se stigende renter i Europa,« fortæller Frank Vang-Jensen.
Ikke glad for usikkerhed
Netop stigende renter er umiddelbart guf for en bank. Men selvom det gælder i teorien, er det mere kompliceret at svare på, om det også gælder i praksis, siger Frank Vang-Jensen
For hvad sker der med forbruget, når renterne stiger? Vil virksomhederne investere mere eller mindre, og hvordan reagerer aktiemarkedet? Og vil inflationen påvirke lønningerne? Men hvad hvis højere lønninger ikke leder til mere forbrug? spørger topchefen retorisk.
»Kombinationen af de spørgsmål kan ingen svare på lige nu,« svarer han selv.
Og så er der igen krigen, som er lidt af en joker for en bank, der trives bedst med sikkerhed.
»Krigen skaber jo usikkerhed, og finansielle markeder kan ikke lide usikkerhed. Den måde, vi har tacklet det på, er at skrue ned for risiko,« siger Frank Vang-Jensen.
Vil fortsat levere
I sidste ende ændrer usikkerheden dog ikke på Nordeas forventninger til fremtiden.
Ved bankens seneste regnskab efter årsskiftet præsenterede topchefen en ny strategi. Helt overordnet satte banken sig nogle klare finansielle målsætninger frem mod 2025.
Her er det planen, at omkostningsprocenten, den procentdel af indtægterne, som bliver brugt på omkostninger, skal ned på mellem 45 og 47 procent. Hidtil har målet været 50 procent.
I 2021 lykkedes det for Nordea at nå en omkostningsprocent på 47 procent. Den er dog lidt højere i første kvartal i år, nemlig 48 procent. For hele 2022 forventer Nordea fortsat – som hidtil udmeldt – at tallet ender mellem 49 og 50.
Det andet mål, Nordea satte sig, gælder egenkapitalforrentningen. Den skal i 2025 være mere end 13 procent.
Det ændrer krigen ikke på, understreger Frank Vang-Jensen.
»Vi har en stærk motor, vores kunder er stærke, kreditkvaliteten er høj, vi opererer i fire lande, og vi har en stor andel af privatkunder med boliglån, hvor risikoen er lav. Derfor er vi fuldstændig overbevist om, at vi vil levere på 2025-målsætningen,« siger han.
