Nordea parat til at overtage kapitalfondenes virksomheder

Storbanken Nordea stiller nu kapitalfondene stolen for døren. Hvis de ikke er parate til at smide nye penge i skrantende virksomheder, så vil banken tage over.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Ifølge den svenske erhvervsavis Dagens Industri, DI, er de nordiske storbanker ved at blive grundigt kede af deres massive udlån til kapitalfondene, der i de senere år har opkøbt virksomheder i bundter, primært finansieret ved lempelige banklån.

Ifølge DI har SEB, Handelsbanken Swedbank og Nordea formentlig lånt mere end 100 milliarder svenske kr., eller mere end 70 milliarder danske kr., ud til kapitalfondene, med Nordea som den mest aktive.

Men i takt med at den økonomiske krise rammer de virksomheder som kapitalfondene har opkøbt, og deres långivere er ramt af finanskrisen, gør bankerne sig klar til at skrue bissen på over for de kapitalfonde, som bankerne før begejstret kurtiserede.

Parat til at overtage kapitalfondenes virksomheder
"Vi sidder ikke på hænderne, men er parate til at overtage virksomheder, hvis vi ikke bliver enige med kapitalfondene. Det er et scenarie som vi fuldt ud er forberedte på. På kort sigt kan det være bedre at vi overtager hele selskabet, eller konverterer dele af lånene til aktier i selskabet," siger Nordeas øverste kreditchef, Carl-Johan Granvik til DI.

Han oplyser, at den afdeling i Nordea der hidtil har arbejdet med at hjælpe kapitalfondene med at skaffe finansiering til deres opkøb nhu i stedet arbejder med de problemer, som udlånene til kapitalfondene giver, og nu primært forhandler med kapitalfondene og andre långivere om at løse de problemer, der opstår.

Slut med store udlån til kapitalfondene
Specielt mellem 2005 og 2007 faldt bankerne nærmest over hinanden for at tilbyde lån til kapitalfondene, fordi det blev set som en attraktiv, lukrativ og relativt sikker udlånsforretning, der kastede en masse følgeforretninger af sig.

Typisk betalte en kapitalfond selv omkring 30 procent af købsprisen for en virksomhed, mens de resterende 70 procent kom fra banklån. Men det er slut nu.

"Hvis bankerne lånte 60-70 procent af kapitalen for nogle år siden, så kommer kapitalfondene til at skyde lige så stort et beløb ind i fremtiden. Årene med overnormale gevinster for kapitalfondene gennem høj belåning er forbi," siger Nordeas Carl-Johan Granvik.

Kapitalfonde har levet højt på bankernes udlånsiver
Den nye verdensorden i finanssektoren vil alt andet lige gøre ondt på kapitalfondene, hvilket kan vises ved et lille regneeksempel:

Udgangspunktetet er, at en kapitalfond køber en virksomhed til 100 millioner kr., og senere sælger den videre for 110 millioner kr. Hvis kapitalfonden selv har skudt 30 procent ind i handlen og har lånt de resterende 70 millioner kr. i banken, så vil kapitalfondens afkast på investeringen være 33 procent.

Hvis kapitalfonden i stedet skal skyde 70 millioner kr. i virksomheden, og den stadig bliver solgt for 110 millioner kr., så bliver afkastet blot på 14 procent, alene fordi egenkapitalandelen, og dermed kapitalfondens investering, er højere.

Store skænderier med bankerne
Det centrale spørgsmål i øjeblikket er, om kapitalfondene eller bankerne skal holde for, hvis en kapitalfond-ejet virksomhed kommer i problemer.

Ifølge DI er kapitalfonden EQT blevet voldsomt upopulær blandt bankerne, fordi kapitalfonden har krævet, at bankerne nedskriver lånene til den finske badeværelsesproducent Sanitec med 50 procent, frem for at EQT selv poster nye penge i virksomheden.

"Hvorfor skal vi gå med til sådan noget, når det i praksis er os der ejer selskabet? EQT's egenkapital er jo allerede væk," siger en unavngiven bankmand til DI.

EQT er en af Nordens ledende kapitalfonde, og ejer i Danmark blandt andre rengøringsgiganten ISS, tøjproducenten BTX og medicovirksomheden Dako.

"Vi ser i høj grad at landkortet ændres i øjeblikket. Hvordan det ender ved vi ikke, mend et er klart at relationen mellem banker og kapitalfonde bliver kraftigt ændret," siger Carl-Johan Granvik til DI.