Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nordea er kommet ud af andet kvartal med et overskud på 996 millioner euro i andet kvartal. Det er 44 millioner euro mere sammenlignet med samme kvartal sidste år, og bedre end aktieanalytikernes forventninger. Ifølge Ritzau Estimates havde analytikerkorpset ventet et nettoresultat på 929 millioner euro i andet kvartal.
»På trods af lav vækst og uro på de finansielle markeder holder indtægterne sig på et pænt niveau. Indtægterne fra følgeforretninger er uændrede i forhold til samme periode sidste år. Marginpresset på nettorenteindtægterne er aftagende, og vi tror nu på et vendepunkt med en positiv udvikling fra 2. halvår 2016. Omkostningerne udvikler sig som planlagt, og kreditkvaliteten er uændret stærk,« siger Nordeas øverste topchef, Casper Von Koskull, i en fondsbørsmeddelelse.
Banken er fortsat præget er lave renteindtægter, som lyder på 2.340 millioner euro for årets første seks måneder. Det er et fald på 187 millioner euro i forhold til samme periode i 2015.
»Nettorenteindtægterne er stadig under pres. Vi har set en faldende gennemsnitlig rente på de rentebærende aktiver (udlån mv.) i et godt stykke tid nu - drevet af en lav efterspørgsel på udlån grundet den træge makroøkonomiske vækst og øget konkurrence,« sagde analytiker i Jyske Bank Thomas Eskildsen til Ritzau Finans før regnskabet.
Nordea-koncernen har været ude i en sand mediestorm, efter det kom frem tidligere på året, at banken har hjulpet kunder med at stifte selskaber i skattely - bedre kendt som »Panama Papers«. Det fik Nordea til at igangsætte en intern undersøgelse, der skulle vende hver en sten. Nordea har i den sammenhæng frikendt sig selv for »proaktivt« at have medvirket til skatteundragelse, men anerkender samtidig, at en række interne kontroller ikke er blevet overholdt.