Nordea og Danske Bank sender ansatte på forskerordning

Til sammen har de 197 udlændinge ansat på skatterabatten, til sammenligning mod blot 87 i 2014.

Nordea og Danske Bank udgør de største stigninger i antallet af udenlandske ansatte på forskerskatteordningen ifølge en undersøgelse af C20-selskaberne foretaget af Jyllands-Posten.

Til sammen har de 197 udlændinge ansat på skatterabatten, til sammenligning mod blot 87 i 2014.

Bankerne har specifikt en interesse i at tiltrække folk med international erfaring, siger HR-direktør i Nordea, Niels Gregers Hansen, til Jyllands-Posten. Han bakkes op af Danske Banks HR-direktør, Henriette Fenger Ellekrog, som pointerer, at de søger specifikke kompetencer, som ikke nødvendigvis kan findes i Danmark.

Stigningen kommer på baggrund af en lempelse af lønkravet for skatteordningen, et fald fra 70.600 kr. til 62.300 kr siden sidste år.

- Ordningen gør, at vi kan få dem ind, uden at vores omkostninger bliver unødigt belastet, udtaler Henriette Fenger Ellekrog fra Danske Bank til Jyllands-posten.