Nordea nedtoner tvivl om sin kapital

Et hemmeligt notat fra det svenske finanstilsyn har sået tvivl om, hvorvidt storbanken Nordea har behov for at finde 40-65 mia. kr. i ekstra kapital. Nordeas topchef og det svenske tilsyn nedtoner påstanden. Til september kommer svaret.

Casper von Koskull afviser, at Nordea mangler kapital. (Arkivfoto: Anders Wiklund/TT)
Læs mere
Fold sammen

Som om Nordea ikke allerede havde problemer nok, blev den svenske storbank tirsdag genstand for endnu et ganske alvorligt et af slagsen.

Efter involvering i blandt andet skattely­sagen i Panama og senest en dansk politianmeldelse for manglende overholdelse af hvidvaskningsregler bliver der nu sået tvivl om, hvorvidt Nordea bevidst har snydt på vægten for at se bedre ud rent kreditmæssigt.

Det svenske medie Svenska Dagbladet (SvD) har fået fat i et hemmeligholdt internt notat fra det svenske finanstilsyn. Ifølge SvD viser notatet, at Nordea systematisk har undervurderet risikoen på en række erhvervsudlån i Sverige.

Det kan lyde som en mindre detalje, men for en bank som Nordea har det kæmpemæssig betydning. For det har netop været en helt væsentlig lære af finanskrisen, at bankerne skal holde langt mere kapital som sikkerhed for lån, og derfor er bankerne blevet pålagt skærpede kapitalkrav.

Kravene medfører, at jo større usikkerhed der er på lånene – altså jo større risiko for, at banken ikke får alle pengene betalt tilbage – desto flere penge skal banken holde som sikkerhed for lånet.

Det hele er et spørgsmål om, hvordan man som bank vurderer risikoen på sine udlån – og derved hvor meget kapital der skal holdes som sikkerhed. Det koster selvsagt penge at skaffe kapital, og derfor vil bankerne helst holde så lidt kapital som nødvendigt.

Ifølge SvD har Nordea efter det svenske finanstilsyns opfattelse undervurderet risikoen på en række lån så kraftigt, at banken reelt mangler 40-65 mia. kr. i kapital. Hvis det er korrekt, er det helt store spørgsmål, om Nordea ikke kan finde ud af at vurdere risici korrekt (dette ville være slemt nok) – eller endnu værre, om Nordea helt bevidst har spekuleret i at fastsætte risikoen til at være lav for derved at kunne nøjes med at sætte mindre kapital til side.

Det ville i så fald give Nordea store problemer, og ikke kun med myndighederne. For Nordea er afhængig af at få en god kredit­rating af de store amerikanske ratingbureauer som Moody’s og S&P. Bankens kredit­rating bestemmer nemlig, til hvilken pris Nordea kan hente penge på markedet. Hvis der opstår frygt for, at Nordea bevidst snyder og pynter på sine kreditrisici, kan det koste Nordea betydeligt på denne konto.

SvDs artikel kommer, samtidig med at myndighederne flere gange har sagt til bankerne, at de bør betale mindre i udbytte til aktionærerne og i stedet holde mere kapital som sikkerhed. Nordea betalte i 2016 omkring 19 mia. kr. i udbytte.

Nordeas topchef, finske Casper von Koskull, var dog ude med en kraftig nedtoning af SvDs artikel tirsdag. I en pressemeddelelse oplyste han, at Nordea har tilstrækkelig kapital til at opfylde samtlige kapitalkrav og i øvrigt ikke forventer, at kravene ændres markant i de kommende år.

»Vi er en af de banker i verden, der er bedst til at generere kapital, og det har vi bevist i de sidste ti år. Vi har stor tillid til, at vi kan opfylde kapitalkravene uden yderligere kapital. Jeg ser artiklen i dagens udgave af Svenska Dagbladet som yderst spekulativ og uden nogen reel substans,« siger Casper von Koskull.

Tilsynet arbejder videre

Det svenske finanstilsyn bekræftede tirsdag, at det er i gang med at undersøge en række bankers, herunder Nordeas, metoder til at vurdere risici på lån. Men den påståede kapitalmangel på 40-65 mia. kr. hos Nordea er skudt alt for højt, siger tilsynet samtidig.

»FI (Finanstilsynet, red.) har i Financial Stability Report 26. maj 2016 fastslået, at Nordea og de øvrige banker opfylder nuværende kapitalkrav med margin. FI er i øjeblikket ved at evaluere bankernes interne modeller og har en dialog med dem på bl.a. risikovægtene for erhvervsudlån (hvor meget kapital der skal holdes som sikkerhed, red.),« skriver det svenske tilsyn og fortsætter:

»FI har tidligere konkluderet, at denne evaluering vil føre til højere kapitalkrav. For Nordeas vedkommende vil – så vidt det kan bedømmes nu – behovet for yderligere kapital være væsentligt lavere end angivet i artiklen.«

Det svenske finanstilsyn oplyser videre, at tilsynets bedømmelse af storbankernes kapitalbehov vil være afsluttet i september.