Nordea nægter at erkende skjulte omkostninger

DEBAT: I Business kunne man den 5. november læse om Miranovas analyse af fire milliarder kroner i skjulte omkostninger i danske Investeringsforeninger og beregninger af omkostninger i private banking-aftaler i Nordea og Danske Bank. De to banker udtaler, at analysen er ”bygget på forkerte præmisser og forudsætninger”, men de dokumenterer ikke påstanden.

REUTERS/Bob Strong Fold sammen
Læs mere
Foto: © Bob Strong / Reuters

Hans Henrik Klestrup fra Nordea går så langt som at sige, at ”alle omkostningerne er indeholdt i ÅOP”. Den udtalelse står i dyb kontrast til InvesteringsFondsBranchens (IFB) kommentar til Miranovas analyse. IFB erkender netop i deres kommentar, at der er skjulte omkostninger, som ikke fremgår af ÅOP. Ligeledes går Nordea i rette med Konkurrencestyrelsen, der i 2006 i et notat anbefalede at nogle af de omkostninger, Miranova har beregnet, burde inkluderes i ÅOP. I notatet fremgik det, at Bankinvest i 2003 havde opgjort indirekte handelsomkostninger. Altså netop de omkostninger, Nordea afviser findes. Nordea afviser dermed IFB, konkurrencestyrelsen, Bankinvest, Morningstar samt Miranovas analyse. Er der tale om en fejludtalelse fra Nordeas side?

Vores analyse er pakket med tal og er baseret på studier af skjulte omkostninger ved værdipapirhandel. IFB har lavet en fyldig kommentar til vores analyse, men der er ikke et eneste tal i deres kommentar. Ikke ét! Og der er nærmest ingen af vores beregninger og forudsætninger, som de argumenterer imod.

Vi har lavet analysen for at vise, hvad danske investeringsforeninger koster for investorerne og har forsøgt at åbne deres øjne for et meget billigere alternativ, nemlig de såkaldte ETF’er. Vi modtager gerne konstruktiv kritik og informationer fra udbyderne, hvis vi har skudt forbi målet. Mange omkostninger fremgår nemlig ikke af prospekter, regnskaber, faktaark med mere fra udbyderne. IFB’s bedste bud på valutaomkostninger er en rundringning til de store udbydere, der oplyser om lavere satser, end vi har regnet med. Vi imødeser dokumentation for de oplyste valutakurser, for de fremgår ingen steder af tidligere offentliggjort materiale. Der findes vel skriftlige aftaler om valuta mellem foreningerne og de banker, de benytter til at handle?

Vi undrer os over, at IFB kritiserer vores vurdering af skjulte omkostninger, hvis IFB har håndfaste data, men ikke vil udlevere dem. Hvorfor må 790.000 danske investorer ikke se alle omkostninger, så vi er fri for at lege gættekonkurrence? Lad danskerne få tallene på bordet.

Som uafhængige forvaltere køber vi hjertens gerne danske investeringsforeninger, hvis vi vurderer, det er det bedste for danskernes afkast. Vi modtager ingen provisioner eller ekstra indtjening for at foreslå vores kunder at købe ETF’er frem for danske investeringsforeningsbeviser. Men mørklægningen, handler for over 1.000 milliarder kroner hvert år og de høje skjulte omkostninger, gør os skeptiske. Faktisk tror vi på, at vi her har fundet årsagen til, at langt de fleste danske investeringsforeninger igen og igen er ude af stand til at levere et fornuftigt afkast i forhold til de indeks de selv siger, at de vil slå.