Nordea Kredit venter resultatnedgang i andet halvår

Nordea Kredit venter ikke at kunne fastholde resultatet for første halvår i den resterende del af 2009.

Læs mere
Fold sammen
Det sker på trods af stigende udlånsvolume samt øgede bidragssatser inden for erhvervssegmentet.

"Samlet forventes et lavere resultat i 2. halvår 2009 end for samme periode året før, da afkastet af kapitalplaceringer ud fra det nuværende renteniveau vil blive væsentligt lavere end i 2008," forklarer Nordea Kredit.

Realkreditselskabet kom ud af første halvår med et overskud på bundlinien på 349 mio. kr. mod 424 mio. kr. året før. Netto rente- og gebyrindtægterne løb op i 607 mio. kr. mod 664 mio. kr. i første halvår 2008, mens udgifterne til personale og administrateion steg til 99 mio. kr. fra 91 mio. kr. Nedskrivninger på udlån, som gennem adskillige år var ikke eksisterende, er igen en faktor i regnskabet. Nedskrivningern løb op i 30 mio. kr. med der sidste år - før finanskrisen - var tale om en tilbageførsel på 1 mio. kr.

Før skat blev overskuddet reduceret med 100 mio. kr. til 466 mio. kr. og netto er der 349 mio. kr. tilbage mod 424 mio. kr. året før.

RB-Børsen