Nordea: Ingen planer om at hæve bidragssatserne

»Vi har ingen planer om at sætte bidragssatserne op i Danmark.«

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sådan lød det sent onsdag aften fra Nordea-chef David Hellemann i en mail til DR Nyheder, efter at en anden Nordea-direktør ifølge nyhedstjeneste Bloomberg tidligere på dagen havde givet et noget andet indtryk.

I et interview havde næstkommanderende i Nordea, Torsten Jørgensen, forklaret, at Nordea overvejer at rykke med, nu hvor Nykredit har åbnet ballet og varslet stigninger i bidragssatsen. Ifølge Nordeas presseafdeling var Torsten Jørgensen ganske vist citeret korrekt. Alligevel kom der sent på dagen en kontramelding fra topchefen, der i mailen yderligere uddybbede:
»Vi analyserer løbende og grundigt, hvordan vi skal forholde os til disse vilkår, men jeg vil gerne slå helt fast, at vi ikke har aktuelle planer om at ændre vores prisstruktur.«