Nordea etablerer ny risikoenhed

Nordea etablerer en ny enhed med navnet Group Credit Risk Management, der er adskilt fra bankens interne kontrolenhed og Chief Risk Officer-funktion (CRO).

Foto: Erik Refner. Julie Galbo
Læs mere
Fold sammen

Det oplyser Nordea.

Julie Galbo bliver ny Chief Risk Officer og leder af Group Risk Management and Control og indtræder i Nordeas koncernledelse. Ari Kaperi bliver leder af Group Credit Risk Management.

- Den nye enhed får ansvaret for bankens kreditrisikostyring, herunder kreditbeslutningsproces og kreditkomitearbejde, kreditanalyse og kreditprocesser, skriver Nordea.

Den nye enhed er defineret som en funktion i den såkaldte første forsvarslinje og er adskilt fra CRO-funktionen, som udgør anden forsvarslinje for overvågning og styring af risici.

Julie Galbo er nuværende leder af Regulatory Change Management.

Ari Kaperi forlader koncernledelsen og bliver leder af Group Credit Risk Management - et område, der både er af stigende betydning og står over for væsentlige muligheder med at omstille kreditprocesserne til de fremtidige udfordringer inden for risikostyring i et digitaliseret miljø. Han vil referere direkte til koncernchefen og fortsætte i sin rolle som landechef i Finland.

Ændringerne træder i kraft 1. januar 2017 og fra da af består Nordeas koncernledelse af Casper von Koskull, koncernchef, Torsten Hagen Jørgensen, Group COO og vicekoncernchef, Erik Ekman, leder af Commercial & Business Banking, Martin A. Persson, leder af Wholesale Banking, Heikki Ilkka, Group CFO, Julie Galbo, Group CRO, Topi Manner, leder af Personal Banking, Snorre Storset, leder af Wealth Management, Karen Tobiasen, Chief HR Officer, Matthew Elderfield, leder af GroupCompliance.