Nokias gamle topchef scorer kassen på opkøb

Stephen Elops faldskærm er blevet 25 procent højere, så den tidligere topchef får over 180 millioner kroner ud af, at Microsoft overtog hans tidligere arbejdsplads.

Stephen Elop, som i 2010 blev topchef for Nokia, skrottede i 2011 al Nokias egen software og satsede fuldtud på Microsofts uprøvede Windows Phone som styresystem. 25. april 2014 overtog Microsoft Nokias mobildivision, og Stephen Elop, som er fulgt med til Microsoft, hvor han i dag er chef for bl.a. mobildivisionen, får nu 180 millioner kroner som gylden faldskærm, fordi hans gamle job blev nedlagt. Arkivfoto: Josh Edelson, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Josh Edelson