Nokia Siemens køber Motorolas netværksafdeling

Den finsk-tyske telegigant køber sig større.

Foto: MARKKU ULANDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nokia Siemens køber nu Motorola Networks ops, der er den amerikanske teleproducents netværks-afdeling. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed bliver der færre firmaer, som dominerer i telenetværkssektoren. Det er blandt andet svenske Ericsson, den aggressive kinesiske producent Huawei og franske Alcatel-Lucent.

Prisen for handlen er 1,2 milliarder dollars. Det svarer til næsten syv milliarder kroner efter dagens kurs.

Nokia Siemens Networks er et 50-50 joint venture mellem finske Nokia og tyske Siemens. Firmaet har haft problemer med at skabe et overskud i sektoren, der ifølge Reuters har været hårdt ramt af finanskrisen.

Firmaet er nu begyndt at gå mere aggressivt til værks mod de konkurrenterne, skriver Reuters.

Nokia Siemens siger, at aftalen vil give dem nye aftaler med 50 forskellige teleselskaber og derudover styrke dets position hos store selskaber som China Mobile, Clearwire, KDDI, Sprint, Verizon Wireless og Vodafone.

Motorolas netværksafdeling sidder på blot tre procent af det globale marked, men er markedsleder når det kommer til WiMAX technology og er stærkt med i CDMA-teknologien.

Læs mere hos Reuters.