I de sidste tre måneder af 2017 landede omsætningen samlet på 6,7 mia. euro, og det topper dermed analytikernes forventning om en omsætning på 6,4 mia. euro, viser estimater indsamlet af SME Direkt.
Hovedforretningen, Nokia Networks, overraskede også positivt med en omsætning på 5,8 mia. euro. Til sammenligning lød analytikernes forventning på 5,7 mia. euro.
Nokia kom ud af fjerde kvartal med et underskud per aktie på 0,07 euro. Det var svagere end forventningen om et overskud på 0,04 euro per aktie. Den justerede indtjening per aktie ramte dog med 0,13 euro en smule over konsensus blandt analytikeren på 0,11 euro per aktie.
Det finske selskab har også skåret forventningerne til markedsvæksten i Networks for hele 2018. Den nye forventning lyder nu på en nedgang i niveauet 2-4 pct. mod den tidligere prognose om en fremgang på 2 og 5 pct., skriver Bloomberg News.
Nokia venter samtidig, at driftsmarginen for hele 2018 i hovedforretningen lander mellem 6 og 9 pct.