Nokia overrasker i mobilafdelingen

Finske Nokia har leveret tal for sin mobiltelefondivision, der var langt bedre end ventet. Aktien stiger markant på nyheden.

Foto: BRENDAN MCDERMID.
Læs mere
Fold sammen

Finske Nokia har leveret tal for sin mobiltelefondivision, der var langt bedre end ventet. Aktien stiger markant på nyheden. Det skriver Bloomberg.

Nokia fortæller, at man i divisionen har opnået en driftsmargin på 0 til 2 pct. i fjerde kvartal mod tidligere ventet minus 10 til 2 pct. Det er sket på et salg på 86,3 mio. enheder svarende til en omsætning på 3,9 mia. euro.

For første kvartal venter Nokia en driftsmargin på minus 2 pct. plus minus 4 pct.-point.

Aktien i Nokia stiger markante 14 pct. på nyheden til 3,41 euro per aktie.