Nokia og Intel slår pjalterne sammen

Mobilgiganten Nokia og chipgiganten Intel indgik alliance i går. Intel får nu adgang til 3G-teknlogi. Omvendt får Nokia adgang til at præge udvikling af Intels Atom-platform, som Nokia vil bygge ny platform på.

Foto: Brian Bergmann / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan kalde det elefanternes alliance.

Intel og Nokia. Intel har via pc-markedet skabt sig et solidt greb om processor-markedet og Nokia er lige så stor som nummer to, tre og fire på mobilmarkedet – tilsammen.

I går indgik de to giganter en alliance om at udvikle en type af Intel-drevne mobile enheder, som ifølge de to producenter vil »kombinere den kraftfulde ydelse fra computere med høj båndbredde og bredbåndskommunikation og allestedsnærværende forbindelse til internettet.«

»Intel står for en stor del af chip-markedet til computere, men har forgæves forsøgt at få rigtig fodfæste på mobilmarkedet, hvor Texas Instruments og Qualcomm dominerer. Med aftalen med Nokia, der sidder 36-37 procent af markedet, må det siges at være en væsentlig aftale, de har fået i stand med Nokia,« vurderer Steen Jørgensen, der er chefredaktør på magasinet Mobil.

I praksis betyder det, at Intel får adgang til Nokias 3G-teknologi og Nokia får indflydelse på, hvordan Intels Atom-processorer udvikles.

»Det bliver også interessant at se, om det får nogen betydning for hastigheden og kraften i Nokias telefoner, for selv om Nokia er dobbelt så store som nærmeste konkurrent, Samsung, så er det ikke Nokia, der er innovative for tiden. Det er netop for eksempel Samsung, der satser voldsomt på avancerede touch-telefoner og så naturligvis Apple, der netop har lanceret den nye iPhone 3G S, der er ekstremt hurtig. Det betyder blandt andet, at den kan klare markedets mest avancerede programmer og store og flotte 3D-spil uden problemer samt åbner rigtige websider rigtig hurtigt,« siger Steen Jørgensen

Giganterne har også valgt at koordinere deres indsats på udvikling af Open Source software indenfor mobile computing.

Det betyder blandt andet, at de to mobile linux-systemer Moblin og Maemo, som henholdsvis Intel og Nokia står bag, formentlig nærmer sig hinanden.

Steen Jørgensen fra Mobil.nu er spændt på, hvad softwaresdamarbejdet mellem Intel og Nokia kan komme til at betyde.

»Nokia kommer til at satse meget på deres egen onlineshop med programmer, Ovi Store. Hvis de skal kunne konkurrere med Apple, så kræver det flotte og store programmer, der så igen kræver kraftfulde telefoner. Så det nye samarbejde er bestemt og vigtigt for Nokia. Derfor bliver det bliver interessant at se, hvad et samarbejde mellem to giganter fører til.«