Nokia lukker døren til Ovi

Mobilgiganten fjerner navnet på sin netbutik efter aftalen med Microsoft.

Nokia lancerede sin Ovi-tjeneste i 2008. Nu forsvinder navnet. Arkivfoto: Shaun Curry, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den finske mobilgigant Nokias store satsning på sin onlinebutik, Ovi, bliver nu ændret helt - navnet forsvinder ganske enkelt.

»Ovi« betyder »(en) dør« på finsk og er adgangsvejen til Nokia-universet for alle de mange, der har Nokia-telefoner. Her kan man blandt andet finde Nokias berømmede landkorttjeneste, Maps, og hele netbutikken med gratis- og betalingsprogrammer til Nokia-telefonerne.

Derfor kaster Nokia nu Ovi-navnet ud og går fra juli og august tilbage til at kalde netbutikken for bare Nokia. Ifølge Nokias markedsføringschef, Jerri DeVard, skyldes det, at det bliver lettere at samle alle Nokia-tiltag under et enkelt navn.

1.000 danske jobs forsvinder

Flere ser skridtet som en konsekvens af Nokias aftale med Microsoft i februar. Herefter vil Nokia droppe sit eget mobilstyresystem, Symbian, og i stedet lægge Microsofts Windows Phone i alle sine dyrere telefoner fra 2012. Det koster blandt andet 1.000 danske udviklere deres job.

Microsoft driver allerede en Windows Phone-netbutik, og selv om Nokia holder fast i at fortsætte mange af sine mest populære tjenester, kan det skabe forvirring, at brugeren skal anvende to forskellige navne - Ovi og Windows Phone - fra samme telefon.

Ovi kan tilgåes fra mobiltelefoner og computere. Tjenesten blev lanceret i 2008.