Nokia-chef: Alt ligger klart for os

Produkterne er på plads, økosystemet vokser, og navnet brænder stadig igennem. Den skandinaviske chef ser lyst på fremtiden.

Nokia's President and CEO Stephen Elop gestures during a news conference at the Mobile World Congress in Barcelona, February 26, 2013. The GSMA Mobile World Congress, representing the interests of the worldwide mobile communications industry, will take place from February 25 to 28 in Barcelona. REUTERS/Albert Gea (SPAIN - Tags: BUSINESS TELECOMS) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

520, 620, 720, 820 og 920. Nej, det er ikke maxi-bingo med trecifrede tal, men derimod den palette af Windows Phone 8-baserede mobiler, der skal katapultere finske Nokia tilbage i brugernes bevidsthed.

Allerede sidste år lancerede selskabet topmodellen 920, og på dette års Mobile World Congress i Barcelona i februar fik Nokia så endelig pladen fuld i alle prispunkterne, da selskabet lancerede den prisbillige Lumia 520 og mellemklassemobilen Lumia 720.

Serien er letgenkendelig, for alle telefoner bygger på samme designidéer: Plasticbagside i skarpe farver, især signaturfarven gul, der er så markant, at den kan ses på lang afstand. Efter lanceringen af de nyeste tilkommere i serien i februar vankede der ros til finnerne fra analytikerne, der vurderede, at Nokias position i den benhårde smartphonekrig nu er skarpt trukket op – det eneste, der mangler, er kunderne.

Kort efter lanceringen af de nye smartphones i Barcelona mødte Berlingske Nokias chef for Skandinavien, svenske Johan Eidhagen, og han struttede af selvtillid trods et par usædvanligt hårde år for finnerne.

»Vi har været en gennnem en stor forandring, både strukturelt og økonomisk. Men vi skal nok finde en vej tilbage, og vi har nu skabt produkter, der er unikke rent designmæssigt, og som fremstår vældig tydeligt anderledes med Windows Phone. Mange kunder er klar til at prøve noget nyt, også hvad software angår, og især over for virksomhederne står vi med stærke muligheder med Windows Phone, hvor vi kan tilbyde et højt sikkerhedsniveau, selv på billige telefoner,« siger Johan Eidhagen.

Nokia havde for blot få år siden pænt over 50 procent af markedet for smartphones, men det daværende system, Symbian, blev kasseret af Nokia-chefen Stephen Elop, der kastede sin kærlighed på det ligeledes udfordrede Windows Phone. Forsinkelsen på en tidssvarende smartphone fra finnerne var dog til at tage at føle på, og kunderne har i massiv grad skoddet det mobilmærke, de ellers er vokset op med. Men loyaliteten er der stadig, mener Nokia-chefen.

»Vi elsker Skandinavien, hvor vi har hundredtusindevis af loyale fans. Vi har bare ikke haft produkterne før nu. Vi tror på, at markedet de næste år vil være domineret af de samme, der dominerer nu, men Windows Phone gør det godt, og vi vil få en god kundebase,« siger han.

I øjeblikket sender Nokia Lumia 620 på markedet – en mobil, der er skåret med særligt unge for øje. Mobilen, der størrelsesmæssigt minder om en iPhone, har fået fine anmeldelser. Især fordi den koster en brøkdel, nemlig omkring 2.000 kroner.