Nogle landmænd får dobbelt tæsk på swapaftaler – andre slipper

Omkring 2.000 landmænd stod foruden et milliontab på deres swapaftaler også med en truende regning fra Skat, der ikke ville anerkende skattefradraget på tabet. Nu har Højesteret givet nogle af landmændene medhold i sagen, mens andre får en kæmpe regning.

En ny højesteretsdom deler omkring 2.000 økonomisk plagede landmænd op i vindere og tabere. (Foto: Steffen Ortman) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

En ny højesteretsdom deler omkring 2.000 økonomisk plagede landmænd op i vindere og tabere.

Alle har de haft et stort tab på nogle komplekse finansielle forretninger, og alle har de trukket tabene fra i skat. Men Højesteret har nu afgjort, at mens en del af landmændene har haft ret til fradrag på tabet, har den anden del ikke ret til fradrag på tabet. Dermed vil sidstnævnte gruppe af landmænd snarligt modtage et krav fra Skat om tilbagebetaling af fradraget, og det kan for nogle løbe op i et millionbeløb.

Sagens kerne er de omstridte swapaftaler, der har voldt både landmænd, virksomheder, andelsboligforeninger og kommuner store problemer (se grafik). Swapaftalerne blev for manges vedkommende indgået for at sikre dem mod en rentestigning på deres lån og for at udnytte en lav rente i Schweiz. Men de udviklede sig i stedet til et mareridt med enorme tab til følge.

Først ja – så nej

Ifølge landbrugsorganisationen Seges har omkring 2.000 landmænd indgået sådanne swapaftaler og fået store tab. Først sagde skattemyndigheden Skatterådet til dem, at tabene var fradragsberettigede. På den baggrund har landmændene trukket tabene fra i skat. Efterfølgende sagde en anden skattemyndighed, Landsskatteretten, at tabene ikke var fradragsberettigede. Og dermed truede altså store tilbagebetalinger til Skat.

I den konkrete retssag har Højesteret nu slået fast, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig tilknytning eller ej. Såfremt den beløbsmæssige størrelse på swapaftalen ikke overgår den beløbsmæssige størrelse på det bagvedliggende lån, kan der være tale om erhvervsmæssig tilknytning – da swapaftalen dermed bruges til at minimere finansieringsomkostningerne – og dermed er der ret til fradrag. Er swapaftalen derimod beløbsmæssigt større end lånet, er der tale om spekulation og derfor ikke ret til fradrag.

Sidstnævnte var tilfældet i Højesteretssagen, og det vil ramme en række landmænd i samme situation. Det siger advokat Thomas Schioldan Sørensen, specialist i swap og advokat for både landmænd og andelsforeninger med swapproblemer.

»De landmænd, der har lavet en overdækning, bliver dobbelt ramt i økonomisk forstand, idet de for det første bliver ramt af følgevirkningerne af en negativ markedsværdi (på swapaftalen, red.), og for det andet kan de blive mødt med krav fra Skat om tilbagebetaling af fradrag, der var taget på et grundlag, der ikke var berettiget,« siger han.

Ifølge Jens Jul Jacobsen, der er specialkonsulent i Seges, kan det komme til at koste en række landmænd skatteværdien af op mod to mio. kr.

»Vi har ikke oversigt over alle landmænds tal, for vi ser kun enkeltsager. Nogle har tab på femcifrede beløb, men de fleste ligger i lejet fra et sekscifret beløb og op til 1,5-2 mio. kr.,« siger Jens Jul Jacobsen.

Swapaftaler kan fortsat anvendes

Det er dog samtidig hans vurdering, at der hos langt størstedelen af landmændene er et match mellem den beløbsmæssige gæld og swapaftalen. Derfor er det hans forventning, at disse landmænd kan beholde fradraget samt fortsætte med at bruge swapaftaler, hvis de vil.

»Dommen får den betydning, at man fortsat kan anvende de her valutatermins­kontrakter (såsom swapaftaler, red.) til at pleje sin gæld, hvis der er en tæt sammenhæng mellem kontrakterne og ens gæld, således at der er erhvervsmæssig tilknytning,« siger Jens Jul Jacobsen.

For de landmænd, der må vinke farvel til fradraget, er sagen ikke nødvendigvis helt tabt. Således siger advokat Thomas Schioldan Sørensen, at nogle landmænd formentlig vil kunne rette krav mod deres bank.

»Bankerne skal efter »god skik«-reglerne rådgive efter relevante skattemæssige forhold. Jeg er bekendt med tilfælde, hvor det i beslutningsgrundlaget direkte er anført, at man kan få fradrag i den skattepligtige indkomst. Det er nu meget klart slået fast, at det ikke er korrekt,« siger han og tilføjer:

»Hvis Skat nu på baggrund af denne dom begynder at finkæmme selvangivelserne for de borgere, der har derivater (specielle finansielle produkter, red.), så kan man under givne omstændigheder blive mødt med et krav, og så bør man afklare, hvad man blev rådgivet til, da man indgik aftalen.«