Nødhjælp via mobiltelefoner presses frem

Mange teleselskaber lægger ud, inden de har fået pengene fra kunderne, så minister ser ingen grund til at gribe ind.

Danskernes beredvillighed til at støtte ofrene for jordskælvet i Haiti er stor, bl.a. ved den store indsamling via TV. Men der kom også rigtigt mange penge ind via mobiltelefonen, og det har medført en del kritik. Foto: Casper Christoffersen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nødhjælp, som danskerne via deres mobilabonnementer betaler til blandt andet Haitis ofre, lægger teleselskaberne ofte ud for, så pengene kan komme hurtigt frem.

»Nogle teleselskaber - netop fordi det haster med at få sendt penge til nødhjælpsorganisationerne - sender op til halvdelen af de donerede beløb, inden beløbene er modtaget fra kunderne via betaling af den almindelige telefonregning,« oplyser videnskabsminister Helge Sander (V), der har det øverste ansvar for teleområdet i Danmark, i et svar til folketingsmedlem Kim Christiansen (DF).

Hurtigst muligt

Kim Christiansen har reageret, efter at det kom frem, at penge indsamlet via SMS til nødhjælpsindsamlingerne kan stå og trække rente i flere måneder, inden de bliver betalt til nødhjælpsorganisationerne. Han har derfor spurgt, om Helge Sander »vil tage initiativ til at sikre, at teleselskaber for fremtiden skal udbetale penge indsamlet til nødhjælpsorganisationer inden for en mere rimelig og hensigtsmæssig tidshorisont i stedet for at lade pengene stå og trække rent i månedsvis«.

»Jeg mener helt klart, at teleselskaberne hurtigst muligt bør sende de penge, som de indsamler via SMS i forbindelse med de store nødhjælpsindsamlinger, videre til nødhjælpsorganisationerne bag indsamlingen,« siger Helge Sander.

Gebyrer blev sløjfet

Han mener, at det er op til teleselskaberne og nødhjælpsorganisationerne direkte at forhandle, hvis de nuværende aftaler ikke virker efter hensigten.

Den megen presseomtale af indsamlingen har betydet, at alle de store teleselskaber har valgt at droppe det normale gebyr, som de tager af indbetalte beløb, således at de donerede penge ubeskåret går til nødhjælp.