Nød i roen, Poulsen og Thune?

NYHEDSANALYSE

Foto: Søren Bidstrup. DONG generalforsamling - direktør i DONG Energy, Henrik Poulsen og bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

Det vil være forkert at kalde DONG Energys general­forsamlinger for indholdsløse. De seneste par år har selskabet trods alt præsenteret en ny direktør, lavet en omstridt kapital­forhøjelse og forberedt en børsnotering på den årlige investorkomsammen. Men man træder næppe nogen over tæerne ved at kalde generalforsamlingerne i DONG for forudsigelige – og ja, lidt kedelige.

Fredagens generalforsamling var i den henseende ingen nyskabelse, for de store linjer var klappet af i den relativt spinkle gruppe af betydende investorer. En gruppe medarbejdere, der efter kapitaludvidelsen er blevet aktionærer i DONG, var mødt frem, og nærværende journalist havde måske håbet på lidt fyrværkeri fra den side set i lyset af de gentagne fyringsrunder i DONG Energy. Men nej.

Næste gang, adm. direktør Henrik Poulsen og formand Thomas Thune Andersen inviterer indenfor, vil det dog være som børsnoteret selskab, og så er det formentlig slut med den evige ro på generalforsamlingen. For selv hvis DONG Energy formår at holde investorerne glade med udbytte og vækst, så har selskabet forretningsbenene solidt plantet i to generalforsamlingshvepsereder: Grøn energi og sort energi.

For at begynde med sidstnævnte, så går det tit lidt vildt for sig i energiselskaber. Tyske RWEs generalforsamling blev afbrudt af modstandere mod kulkraft i 2016, og landsmændende i E.On måtte lægge øre til protester mod atomkraft i såvel 2007 som 2012. DONG vil gerne sælge sig selv som et grønt energiselskab, men det hører altså med til historien, at DONG stadig fyrer med kul i sine kraftværker, og at man stadig henter olie og gas op af undergrunden – dette skisma er næppe gået miljø­fortalere over hovedet.

Og så er der alle vindmøllerne. Det er svært at finde en aktionær, der vil brokke sig over en forretning, som er god for miljøet og pengekassen på samme tid. Det samme kan man sige om Vestas, men fra vindmølleproducentens generalforsamlinger vil man alligevel vide, at nogle aktionærer har nogle grønne feberdrømme om alt fra husstandsmøller i Indien over oplyste møller til 117 andre ting. Det er tit lidt uproduktivt, men det er altså ret underholdende.

Så om et år får vi (forhåbentligt) lidt mere nerve end på fredagens generalforsamling, der tog 20 minutter at afvikle.