NNIT leverer pæn vækst i omsætningen og indtjeningen

NNIT kom ud af andet kvartal med vækst på både top- og bundlinje. Selskabet fastholder forventningerne til helåret.

NNITs CEO Per Kogut. NNIT kom ud af andet kvartal med vækst på både top- og bundlinje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

NNIT kom ud af andet kvartal med vækst på både top- og bundlinje. Selskabet fastholder forventningerne til helåret.

Omsætningen hos NNIT voksede 6,3 pct. til 688,7 mio. kr. fra 658,6 mio. kr. i andet kvartal af 2016.

Driftsresultatet (EBIT) steg til 60,2 mio. kr. fra 56,5 mio. kr. i samme kvartal af 2016.

»Vi går ind i efteråret med en pæn vækst omkring 6 pct., samt en god margin på niveau med sidste år, drevet af 17 pct. vækst i kvartalet hos kunder uden for Novo Nordisk,« siger NNIT's administrerende direktør, Per Kogut, i regnskabet.

På bundlinjen resulterede det i et overskud på 47,6 mio. kr. mod et nettoresultat på 41,3 mio. kr. i samme periode sidste år.

»Det er et klassisk NNIT-regnskab, hvor vi leverer som lovet,« siger Per Kogut.

NNIT fastholder forventningerne til 2017 om en omsætningsvækst i faste valutakurser på 4-8 pct. Selskabet forventer desuden en organisk vækst mellem 1 og 5 pct.

NNIT fastholder ligeledes forventningerne om en overskudsgrad på omkring 10 pct. - ligeledes i faste valutakurser.

Selskabet udbetaler et foreløbigt udbytte på 2 kr. per aktie, svarende til samlet 48 mio. kr.