NKTs Photonics køber udbyder af fiberlaser-systemer

NKT Photonics, som er NKT Holdings mindste forretningsben ved siden af NKT Cables og Nilfisk, køber den britiske udbyder af ultrahurtige højeffekt-lasersystemer, Fianium Holdings, for 21 mio. pund, svarende til 256 mio. kr. Transaktionen forventes gennemført med effekt fra i dag.

NKT holding. ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: NKT/J.Ellebo

NKT skriver i en meddelelse, at Fianium både fremstiller ultrahurtige- og superkontinuum fiberlasere og har en stærk position i USA kombineret med et globalt distributionsnetværk. I 2015 realiserede Fianium en omsætning på 7 mio. pund og har 54
medarbejdere.

Opkøbet vil ifølge selskabet styrke NKT Photonics' globale markedsposition inden for ultrahurtige- og superkontinuum fiberlasere baseret på de to selskabers samlede geografiske dækning, produktionsfaciliteter og komplementære produktporteføljer.



- Den primære faktor for værdiskabelse i NKT Photonics er at nå kommerciel skala. Opkøbet af Fianium er ikke kun et godt strategisk match, det er også et vigtigt skridt mod at blive en førende industriel leverandør inden for Imaging & Metrology, som er NKT Photonics' største forretningssegment, siger Jens Maaløe, formand for bestyrelsens NKT Photonics udvalg.

Opkøbet påvirker ikke NKT's forventninger til 2016 om konsolideret flad organisk vækst og operationelt EBITDA-margin (std. metalpriser) på niveau med 9,4 pct. realiseret i 2015. Opkøbet forventes dog at have en positiv effekt på NKT Photonics' finansielle udvikling i 2016.

/ritzau/FINANS