NKT tæt på nul-resultat i 2015

Støvsuger- og kabelkoncernen NKT Holding var sidste år plaget af stilstanden i europæisk og kinesisk økonomi. Valutaudviklingen var med til at løfte omsætningen, men bundlinjen endte tæt på nullet. Aktien styrtdykker fra åbning.

Foto: NKT/J.Ellebo.
Læs mere
Fold sammen

Det danske industrikonglomerat NKT Holding, der først og fremmest står bag kabelforretningen NKT Cables og rengøringsmaskinerne fra Nilfisk, havde nedtur i 2015. Koncernens samlede salg steg godt nok med 100 mio. euro. til godt 2,2 milliarder euro. Men væksten i Nilfisk skyldtes alene en gunstig udvikling i valutakurserne, mens kabelforretningen oplevede en organisk vækst på fire pct.

På indtjeningssiden dykkede Nilfisks driftoverskud med næsten en tredjedel til 64 mio. euro., mens NKT Cables driftsunderskud voksede fra 17 til 24 mio. euro. Det mindste forretningsområde, NKT Photonics hvde en uændret omsætning på 40 mio. euro. og et driftsunderskud på 2,5 mio. euro.

NKT

I mio. kr.20152014Ændr.
i pct.
Omsætning16.59315.8904%
Driftsresultat255,2505,9-50%
Nettoresultat8.95282.81-97%
Egenkapital6.0345.9791%
Antal ansatte5,5455,4202%

På bundlinjen kommer koncernen ud med et yderst beskedent overskud på 1,2 mio. euro mod knap 38 mio. euro i 2014.

»Overordnet bygger NKTs 2015-resultat på en blandet udvikling i vores forretninger. NKT Cables og NKT Photonics klarede sig bedre end forventet, mens nilfisks finansielle udvikling var ringere end vores første forventninger,« skriver ledelsen i årsregnskabet.

I det nye år venter ledelsen igen en flad duvikling i omsætningen og en stort set uændret driftsindtjening.

Investorerne sender aktien ned med 6,6 procent fra børsåbning.