NKT øger driftsresultat med 11 pct.

NKT Holding havde fremgang på såvel top- som bundlinje i første kvartal 2015.

Koncernomsætningen steg til 4164 mio. kr. fra 3865 mio. kr. i første kvartal sidste år, og det operationelle EBITDA-resultat blev forbedret til 283 mio. kr. fra 254 mio. kr. året før.

Resultatet før skat faldt imidlertid til 124 mio. kr. fra 136 mio. kr., mens nettoresultatet blev forbedret 4 mio. kr. til 91 mio. kr.

NKT-koncernen fastholder forventningerne til 2015 om en konsolideret organisk vækst på op til 3 pct. og en forbedret operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) på op til 1 pct.point i forhold til 9,6 pct. realiseret i 2014.