NKT har gennemført køb af Ericssons energikabelaktiviteter

NKT Cables har gennemført erhvervelsen af Ericssons energikabelaktiviteter,meddeler førstnævnte, efter at de relevante konkurrencemyndigheder har godkendt den tidligere annoncerede købsaftale.

Foto: Liselotte Sabroe. Thomas Hofman-Bang, administerende direktør i NKT (i midten).
Læs mere
Fold sammen
NKT offentliggjorde i starten af maj, at der var indgået en betinget købsaftalepå 250 mio. skr., svarende til 220 mio. kr., og at forventningen var, at købet kunne gennemføres i begyndelsen af tredje kvartal.



Omsætningen i Ericssons kabelafdeling var i 2012 i markedspriser på cirka 1,3mia. kr., oplyste NKT. Opkøbet skal bidrage til NKT Cables' position på markedet for mellem- og lavspændingskabler i Norden.

»Akkvisitionen er et centralt element i NKT Cables’ vækststrategi for forretnings enheden "Products", som fokuserer på at styrke NKT Cables’ markedsposition indenfor mellem- og lavspændingskabler på udvalgte markeder. Købet af Ericssons energikabelaktiviteter vil tilføre en række unikke produkter til sortimentet, styrke udviklingskompetencerne for nye og innovative energiløsninger samt forbedre muligheden for at servicere de nordiske kunder«, skrev NKT i forbindelse med offentliggørelsen af købsaftalen.

Cirka 320 ansatte samt en fabrik i Falun i Sverige indgår i handelen.

»Gennem vores dialog med Ericsson har vi mærket en stor kulturel lighed mellemde to virksomheder, der begge har en lang historik i kabelbranchen. Vi glæder ostil at byde de nye kolleger velkommen i NKT Cables, og vi ser frem til at fortsætte vores stærke tradition for at skabe innovative og miljøvenligekabelløsninger«, udtalte Marc van't Noordende, administrerende direktør i NKTCables, dengang.

Opkøbet påvirker ikke NKT's forventninger til hele 2013, men ventes at "bidrage positivt" fra 2014.

/ritzau/FINANS