NKT fastholder forventninger

NKT Holding fastholder de overordnede forventningerne til 2016 om en flad organisk vækst og en operationel EBITDA-margin på niveau med de 9,4 pct., det realiserede i 2015.

Foto: NKT/J.Ellebo

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2016.

Selskabets overordnede forventninger er baseret på forventninger om, at Nilfisk vil nå en organisk vækst på 1-3 pct. mod tidligere meddelt 0-5 pct. Forventningerne til Nilfisks operationelle EBITDA-margin er præciseret til 10-10,5 pct. fra tidligere 10-11 pct.

Endvidere ventes for NKT Cables stadig en negativ organisk vækst på ca. 5 pct., men en operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) på omkring 9 pct. mod tidligere meddelt 8-9 pct.

Forventningerne til NKT Photonics er uændrede.