Nissan indstiller bilproduktionen i Japan

Den japanske bilproducent Nissan har indstillet sin bilproduktion i Japan med virkning fra dags dato.

Den japanske bilproducent Nissan har indstillet sin bilproduktion i Japan med virkning fra dags dato. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCK ROBICHON

Produktionsstoppet vil vare i to uger og sker som følge af resultaterne af nye kvalitetsinspektioner, skriver selskabet i en pressemeddelelse torsdag ifølge Bloomberg News.

Det fremgår desuden af meddelelsen, at 34.000 biler, der er produceret mellem den 20. september og 18. oktober, skal undersøges en gang til.

I starten af oktober tilbagekaldte Nissan 1,16 mio. biler, der er produceret og solgt i Japan mellem 2014 og september 2017, for at inspicere dem, efter at det kom frem, at det var uautoriserede inspektører, der havde godkendt køretøjernes kvalitet.

Hele sagen kommer sandsynligvis til at koste bilproducenten omkring 25 mia. yen, svarende til omkring 1,4 mia. danske kroner, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS