Nipper sætter turbo på Ørsted med astronomiske mål: Vil skyde 350 milliarder kroner i grøn energi

Forud for selskabets kapitalmarkedsdag onsdag skruer Ørsted sine mål for fremtiden gevaldigt i vejret. Ørsted vil have installeret fire gange mere vedvarende energi i 2030, end man har i dag.

Mads Nipper overtog posten som Ørsteds øverste direktør fra Henrik Poulsen ved årsskiftet. Kapitalmarkedsdagen onsdag er hans hidtil største mulighed for at sætte sit eget aftryk på den danske energikæmpe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske energikæmpe Ørsted sætter nu for alvor turbo på sine mål for fremtiden.

Forud for afholdelsen af sin kapitalmarkedsdag onsdag eftermiddag meddeler Ørsted, at energiselskabet forventer at have installeret vedvarende energi med en kapacitet på cirka 50 gigawatt (GW) i 2030. En kraftig stigning fra en hidtidig ambition om 30 GW i 2030, som blev oplyst på den seneste kapitalmarkedsdag i 2018.

I dag har danskerne, der er verdensførende inden for havvindmølleparker, installeret en kapacitet på i alt 12 GW vedvarende energi. Dette tal skal altså mere end firedobles inden 2030 for at nå de nye mål.

For at understøtte planerne planlægger Ørsted at investere cirka 350 milliarder kroner i grøn energi i perioden fra 2020 til 2027, hvilket også er et hidtil uset niveau på omtrent 50 procent mere om året, end det blev meddelt på den seneste kapitalmarkedsdag.

Cirka 80 procent af investeringerne forventes at ske inden for havvind, herunder vedvarende brint, og cirka 20 procent inden for landvind.

»Det er vores ambition at blive verdens førende grønne energiselskab i 2030. Med den største konkrete pipeline af udviklingsprojekter i hele havvindindustrien, vores globale projektudviklingsorganisation og vores industriledende commitment til innovation er det vores klare ambition at fastholde vores position som verdens førende virksomhed inden for havvind,« siger Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper.

Ved årsskiftet overtog Nipper posten efter Henrik Poulsen, og kapitalmarkedsdagen onsdag er således Mads Nippers helt store mulighed for efter fem måneder i den varme stol udadtil at sætte et aftryk på Ørsted under sin ledelse.

»Inden for landvind og solenergi, hvor vi har stor erfaring med at skalere og levere attraktiv værdi som en af de fem førende udviklere i USA, er det vores ambition at blive blandt de ti førende aktører i verden inden for vedvarende energi på land. Inden for vedvarende brint og grønne brændstoffer har vi opbygget en stærk platform med industriledende aftagere, og det er vores mål at vokse markant på denne platform, så vi bliver en global leder inden for vedvarende brint,« siger Mads Nipper.

Ørsted er i færd med en transformation, hvor alt ikke længere skal handle om havvind, som det i store træk gjorde i 2010erne. Ørsted skal nu i højere grad også beskæftige sig med grønne energiformer som landvind, sol og brint.

Havvind skal fortsat være nummer et i Ørsted, men netop landvind samt solenergi, grøn brint og Power-to-X-brændstoffer skal vokse i Ørsted og kunne spille sammen på kryds og tværs.

Ambition for udbygningen af vedvarende energi på cirka 50 GW i 2030 dækker over, at cirka 30 GW skal komme fra havvind, cirka 17,5 GW fra landvind og solenergi samt cirka 2,5 GW fra andre vedvarende energikilder som bæredygtig biomasse, vedvarende brint og grønne brændstoffer.

For nylig udvidede Ørsted sin satsning på vedvarende energi på land ved at offentliggøre købet af selskabet Brookfield Renewable Ireland (BRI) til 4,2 milliarder kroner, der driver og udvikler landvindmølleparker i Irland og Storbritannien.

Af andre store projekter i Ørsteds nyere forretninger kan nævnes »Green Fuels for Denmark«, hvor Ørsted sammen med blandt andet A.P. Møller - Mærsk, SAS, Københavns Lufthavn og DSV vil opføre en stor brintfabrik i københavnsområdet.

I Benelux-området vil de også opføre et enormt brintanlæg i et projekt støttet af virksomheder som verdens største stålproducent, ArcelorMittal, og ammoniakproducenten Yara.