Nintendo-regnskab overrasker positivt: Ny spilkonsol hitter

Der er solgt flere Switch-spilkonsoller end ventet, og det smitter positivt af på producentens, den japanske spilkonsolproducent Nintendo, regnskab for første kvartal.

Arkivfoto. Der er solgt flere Switch-spilkonsoller end ventet, og det smitter positivt af på producentens, den japanske spilkonsolproducent Nintendo, regnskab for første kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAZUHIRO NOGI

Det skriver Bloomberg News.

I april-juni tjente Nintendo 16,2 mia. yen, svarende til 924 mio. kr., hvilket var bedre end aktieanalytikernes forventning, der lød på 10,2 mia. yen.

Det er samtidig bedre end regnskabet for samme kvartal sidste år, hvor Nintendo havde et underskud på 5,1 mia. yen.

Aktieanalytikere forventede, at salget ville løbe op i 139 mia. yen, men Nintendo solgte for 154,1 mia. yen. Det er en stigning på 148,6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

Nintendo-aktien steg 1,3 pct. i Tokyo efter offentliggørelsen af resultatet, hvilket bringer aktien op mere end 50 pct., efter at Switch-konsollen kom på markedet.