Nintendo-aktien tager hop oven på tweet om ny konsol

Aktierne i Nintendo er gået frem, efter et pip om at den japanske spilkoncern vil løfte sløret for sin nyeste spillekonsol i løbet af torsdagen.

Foto: BECK DIEFENBACH. Shigeru Miyamoto, en af de japanske medarbejdere bag Nintendo.
Læs mere
Fold sammen

Nintendo har på Twitter skrevet, at producenten vil vise en trailer for sin imødesete NX-konsol klokken 10 lokal tid i New York.

I mellemtiden er japanske finansmyndigheder i gang med at undersøge, hvorvidt en spilvaluta, som bruges i Nintendos Pokémon Go, er lovlig eller ej jævnfør japanske regler.

Det ekstremt populære smartphonespil fik Nintendo-aktien til at flyve i vejret med knap 60 pct., efter at det blev lanceret i juli.

Efter tweetet om konsolnyheden er aktien torsdag steget med 3,9 pct. til 27.090 yen på børsen i Tokyo.