Ni embedsmænds diskrete besøg i Bagsværd afslører Novo Nordisks nye position i Danmark

Et diskret møde med en gruppe centrale embedsmænd i Bagsværd afslører noget helt særligt om Novo Nordisks position i Danmark. Og mødet den fredag i august viser, hvordan magtbalancen i dansk erhvervsliv har ændret sig. 

En delegation på ni danske embedsmænd fra Økonomiministeriet inviterede sig selv på besøg i Novo Nordisks hovedkvarter i år forud for udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse. Konklusionen var, at Novo Nordisk lever godt, men ret adskilt fra resten af Danmarks økonomi.  Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

I Jylland går der vandrehistorier om, at borgmestre i Bjerringbro og Billund ringer til topcheferne i Grundfos og LEGO, inden kommunen går i gang med at lægge det årlige budget. Om det er rigtigt vides ikke.

Om landets statsminister, finansminister eller økonomiminister også ringer til topcheferne i landets største virksomheder, før de laver deres finanslovsudspil, står også hen i det uvisse.