Neurosearch er kommet et børsexit nærmere

Neurosearch er formentlig fortid på børsen i København senest i 2018, efter at selskabet nu er kommet så langt med sine afviklingsplaner, at sidste fase kan indledes. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen tirsdag morgen.

De tilbageværende aktiver i Neurosearch er nu en kassebeholdning på 75 mio. kr., en mindre aktiepost i selskabet Atonomics og et skattemæssigt underskud på omtrent 1,6 mia. kr., som kan fremføres uden begrænsninger. Fold sammen
Læs mere

»Det kan herved oplyses, at samtlige væsentlige udestående forpligtelser er - eller er i færd med at blive - afviklet,« skriver Neurosearch i meddelelsen.

De tilbageværende aktiver i Neurosearch er nu en kassebeholdning på 75 mio. kr., en mindre aktiepost i selskabet Atonomics og et skattemæssigt underskud på omtrent 1,6 mia. kr., som kan fremføres uden begrænsninger.

Derudover er der chance for mulige milepælsbetalinger fra Teva Pharmaceuticals på i alt 55 mio. kr., som forfalder, hvis lægemiddelkandidaten Huntexil, der tidligere var en del af Neurosearch' portefølje, opnår markedsføringstilladelse. Neurosearch påpeger dog, at selskabet ikke har nogen indsigt i Tevas fremtidige udviklingsplaner for Huntexil.

Derfor leder Neurosearch nu inden for de kommende måneder efter kandidater til at købe selskabet, men hvis en sådan ikke er fundet inden forårets ordinære generalforsamling, vil bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at Neurosearch i stedet likvideres, og at provenuet herefter udloddes til aktionærerne.

Uanset hvad løsningen bliver, er Neurosearch dermed på vej mod en afnotering fra fondsbørsen i København senest i løbet af næste år.

VEJEN MOD UDGANGEN INDLEDT I AUGUST 2012

Neurosearch' vej mod udgangsdøren blev indledt allerede i august 2012, da selskabet i regnskabet for andet kvartal nedskrev værdien af Huntexil-programmet til et rundt nul.

Samtidig bød regnskabsperioden på et underskud på omtrent 440 mio. kr., da der fortsat ikke var nogen omsætning i selskabet, og det sendte egenkapitalen i minus og fik advarselslamperne til at blinke på aktiemarkedet, hvor Neurosearch-aktien tog et gevaldigt dyk.

Det fik de fleste banker til at droppe analysedækningen af selskabet, men i september lykkedes det faktisk for Neurosearch at sælge Huntexil-projektet til israelske Teva Pharmaceuticals, hvilket gav et tiltrængt bidrag til den slunkne kasse.

Derefter meddelte Neurosearch straks, at det ville overveje sine strategiske muligheder, hvilket førte til planerne om en afvikling. I marts 2013 blev den officielt skudt i gang, fordi overdragelsen af Huntexil var gennemført.

Derfor meddelte Neurosearch, at det ville afskedige størstedelen af selskabets medarbejdere for at tilpasse sig til det lavere aktivitetsniveau. Planen var allerede dengang derefter, at der skulle findes en mulighed for at sælge selskabet eller likvidere det og udlodde resterne til aktionærerne.

SAG OM KURSMANIPULATION I VEJEN

Siden kom en sag om kursmanipulation dog i vejen fra et exit på børsen. Igen var sagens kerne lægemiddelkandidaten Huntexil.

I juli 2013 blev Neurosearch således tiltalt for grov kursmanipulation af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som i daglig tale kendes bedre som Bagmandspolitiet.

Det fik Neurosearch til at droppe en endelig afvikling, før sagen var afklaret.

I sagen blev selskabet dømt i byretten i København i august 2014 og pålagt en bøde på 5 mio. kr. Neurosearch, der hele vejen havde bedyret sin uskyld, ankede sagen, som dog siden blev stadfæstet i først Østre Landsret og siden Højesteret.

Den tidligere topchef Flemming Pedersen var også tiltalt i sagen, og han blev i byretten idømt en bøde på 1 mio. kr. på baggrund af sagen. Siden blev den tidligere direktør dog frifundet i Østre Landsret.

Neurosearch blev dømt for at føre aktiemarkedet bag lyset, da det i 2010 kom med forkerte oplysninger om et lægemiddel mod Huntingtons sygdom, hvor selskabet skrev, at midlet i et studie havde nået sit primære mål om at have en "effekt på frivillig motorisk formåen".

Den meddelelse fik selskabets aktiekurs til at stige til fra 85 kr. til 224 kr. på få dage, men efterfølgende viste det sig, at midlet slet ikke var så virkningsfuldt, som selskabet havde skrevet i den tidligere meddelelse til fondsbørsen.

Huntexil nåede nemlig ikke målet i studiet, medmindre man justerede for patienternes genetiske disponering for sygdommen. Derfor var det rettens vurdering, at der var tale om vildledende information.

Neurosearch-aktien stiger tirsdag 2,2 pct. til 3,70 kr., hvilket giver selskabet en markedsværdi på 91 mio. kr.

/ritzau/FINANS