Nettet løber tør for plads

TV, telefoni og online spil via internettet får de kommende år nettet til at løbe tør for plads. Det får nu EU til at rippe op i debatten om regulering af nettet.

Brugen af nettet til at transportere tunge TV-signaler, telefoni og data fra erhvervslivet fylder stadigt mere. Problemet er globalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad gør vi, hvis nettet bliver for lille til alt det, vi gerne vil bruge det til? Det spørgsmål er netop nu ved at dukke op i EU, som en del af den kommende reform på teleområdet - og selv om debatten har kørt i årevis i USA, er problematikken nu mere brandvarm end nogensinde før.

Med internet-streamet TV i High Defininition-kvalitet, internetbåret telefoni og grafiktunge onlinespil kan nettet risikere at løbe tør for plads allerede inden for de næste tre-fire år, spår blandt andet teleeksperten Torben Rune fra Netplan.

Det kan give uforholdsmæssigt lange svartider og betyde, at både private brugere og erhvervslivet ender med at få problemer med at bruge nettet til noget fornuftigt, fordi alle prøver at presse data igennem samtidig.

Debatten om hvordan internettrafikken i fremtiden skal reguleres har tidligere kørt på de høje nagler på den anden side af Atlanten, hvor begrebet net neutrality - eller netneutralitet - var hot i 2006, efter at USA i en periode overvejede at lovgive på området.

Det grundlæggende problem er nemlig, at internettet og dets brugere har været vant til at alt data blev behandlet ens - og ingen har blandet sig i, om datastrømmen var e-mails, Skype, Google eller en anden af de tusindvis af tjenester, der hele tiden opstår på nettet.

Alt er nået frem fra afsender til modtager tilfældigt, uden at nogen har taget stilling til hvad der haster, og hvad der ikke gør.

Tungere trafik
Med den stadigt tungere belastning af nettet og stadigt mere avancerede teknikker til at sortere i data, er det pludselig blevet muligt - og snart også nødvendigt - at prioritere trafikken.

Det rejser spørgsmålet, om man skal kæmpe for at holde nettet neutralt og upriorieret - eller om det er nødvendigt at lave regler for, hvordan der i givet fald skal priorieres. Og hvem skal så bestemme?

Det spørgsmål rejste EU-politikeren Karin Riis-Jørgensen (V) over for EUs kommisær for Informationssamfund og medier, Viviane Reding umiddelbart før jul, og Viviane Reding erklærede efterfølgende, at området har EUs højeste bevågenhed.

»Det handler om frit valg for os forbrugere og transparans. Vi kan ikke leve med, at internetudbyderne selv, ud fra nogle kriterier, der ikke er objektive - begynder at sortere i data, uden at vi som kunder har mulighed for at gennemskue det,« siger Karin Riis-Jørgensen og henviser til den amerikanske debat om netneutralitet, hvor emnet netop havde en stærk kommerciel slagside.

Ingen regler
Her var frygten, at den enkelte internetudbyder kunne tænkes at indgå aftaler med indholdsproducenterne på nettet - for eksempel Google, Skype eller en net-TV-station, om at prioritere deres trafik højere mod betaling.

Dermed ville kunderne opleve perfekte hastigheder, når de brugte en af de tjenester, som internetudbyderen gav høj prioriet. Samtidig ville kunderne så opleve, at andre, konkurrerende tjenester, der ikke havde lavet kontrakt med internetudbyderen, ville være så dræbende langsomme, at de var ubrugelige - fordi deres trafik blev prioriteret lavt.

Hverken i USA, Europa eller Danmark er der regler på området, og i teorien er det helt legalt, at danske internetudbydere begynder at prioritere i trafikken - og også, at de modtager betaling for at prioritere nogle indholdsleverandører højere end andre. I USA har nogle internetudbyderes holdning været, at det var dem, der betalte for at grave kablerne ned, og derfor også dem, der har udgiften til nettet.

I mens kan selskaber som Google kan tjene millioner af dollars uden at betale en klink for at nettet bliver vedligeholdt og udbygget.

Omvendt har indholdsleverandørerne - med netop Google i spidsen - påpeget, at nettet ikke ville have nogen brugere uden det indhold, de leverer - og at de derfor er med til at få kunder til internetudbyderne.

På EU-plan har debatten dog hidtil været nærmest totalt fraværende. Blandt andet fordi det europæiske telemarked er langt mere fragmenteret og har større konkurrence end det amerikanske, har kunderne haft frit slag til at vælge en anden internetudbyder, hvis de var utilfredse, har holdningen hidtil heddet.

Indtil nu.

»De kommende år vil teknologier som net-transmitteret TV i høj kvalitet boome, fordi det er meget billigere at sende signalerne gennem nettet, end det er at sende en sattelit op. Men det betyder også, at vi vil løbe tør for kapacitet på nettet, efterhånden som folk i stigende grad får digitale set-top-bokse, eller begynder at bruge andre internettunge funktioner, som for eksempel software, der kører over nettet, eller onlinespil,« siger Torben Rune fra Netplan, der i årevis har interesseret sig for problemet.

Han mener, at problematikken nu er ved at rykke så tæt på, at det haster med at få truffet beslutninger om, hvordan man skal nagivere i en verden, hvor der er ikke er nok plads. Det skyldes blandt andet, at det tager flere år for udbyderne at forberede sig teknisk på situationen.

Klumper i kampen
»Vi kan godt leve med, at email kommer fem minutter senere. Men vi kan ikke leve med at miste fem minutter af en europacup-kamp i fodbold, fordi nettet i en periode er overbelastet. Som det er nu, er der intet der forhindrer TDC i at tage penge hos TV 2 for at prioritere deres TV-signal via nettet højere end andet. Men det vil så igen betyde, at den arabiske TV-kanal, der også sender via nettet, og ikke betaler til TDC, måske bliver umulig at se,« forklarer Torben Rune, der påpeger, at det af samme grund er problematisk blot at overlade beslutningen om hvilken trafik, der skal prioriteres, til branchen selv.

En vis grad af regulering er nødvendig, mener han.

Det er Karin Riis Jørgensen fra Europaparlamentet enig i.

»Jeg er liberal og kan derfor ikke lide regulering for reguleringens skyld. Men vi har set med sagen om roaming på mobiltelefoner (hvor branchen ikke ville sætte priserne ned for brugen af telefonen i udlandet, red.), at det kan være nødvendigt at regulere. Vi er nødt til at finde nogle kriterier, og netneutralitet har været et overset punkt i den europæisk debat,« siger hun.

Som udgangspunkt er nettet allerede neutralt, fordi ingen endnu har forsøgt at prioritere trafik på nettet i større skala.

Men forretningsmodellen er oplagt: Når båndbredden bliver knap, bliver det også en vare, der kan sælges til højestbydende.

Globalt problem
Netop fordi internettet er globalt, giver det ikke mening at behandle problemet lokalt i de enkelte lande. Potentielt kan danskerne få adgang til tusindvis af TV-kanaler via nettet i de kommende år, ligesom at almindelig brug af nettet efterhånden er en mindre og mindre del af den samlede trafik.

Brugen af nettet til at transportere tunge TV-signaler, telefoni og data fra erhvervslivet fylder stadigt mere - og det er ikke nok at håbe på, at TDC og andre udbydere bare vil opgradere nettet.

»Vi kan ikke bygge os ud af det bare ved at grave flere kabler ned. Så længe der er båndbredde, vil nye ting komme til - og der vil altid være spidsbelastninger, hvor der kan ryge fem minutter ud af fodboldkampen og lignende,« siger Torben Rune. Et af de stridspunkter, der har været ført frem i særligt den amerikanske debat er, at regulering ender med at kunne kvæle nye internetvirksomheder og teknologier, der ikke har penge til at betale for at blive prioriteret.

En anden helt stor frygt er, at internetudbyderne vil ende med at misbruge teknikken til at skabe et nyt forretningsområde, hvor de decideret begynder at spekulere i at sælge en høj prioritering af data som en vare, indholdsproducenterne kan købe uden hensyn til, om brugerne er enige i, at netop dén prioriering er rigtig - eller spærre for tjenester som Skype for i stedet at fremme egne tjenester.

EUs reform på området ventes at være færdigbehandlet inden for de næste to år, men det er uvist, om der vil komme en egentlig regulering på området.