Nettet forbliver frit – trafikkaos truer

De amerikanske myndigheder har nu taget et stort skridt i retning mod at holde nettet frit for regulering. Men det løser ikke problemet med et internet, der i stigende grad er truet af et gigantisk trafikkaos, siger dansk ekspert.

De enorme datamængder på nettet vil skabe problemer i fremtiden. Der er brug for trafikregulering, siger udbydere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Berg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internettet skal forblive frit – og ingen må have fortrinsret frem for andre. Sådan lyder den melding, som det amerikanske svar på IT- og Telestyrelsen, FCC, nu er kommet med efter års debat om, hvad internetsamfundet skal gøre, når nettet på et tidspunkt begynder at knage under de enorme datamængder, brugerne overfører døgnet rundt.

Debatten har kørt i USA i årevis – men nu er FCC gået i offensiven og er ved at udforme et regelsæt, der én gang for alle slår en pind igennem internetudbyderes drømme om at få en forretning ud af pladsmanglen. Dermed ser den årelange og meget principielle debat om begrebet netneutralitet nu ud til at nærme sig sin afslutning. Selv om også Danmark kan blive berørt at pladsmanglen, har IT- og Telestyrelsen indtil videre valgt ikke at følge efter FCC.

»Vi har ikke rigtig set de konkurrencemæssige problemer i Europa endnu, og branchen er selv i gang med at se, om der skal fastlægges nogle principper. Derfor har vi ikke i sinde at lave regler, men vi holder selvfølgelig øje med området. Det ser ikke ud til at være et problem i Danmark – herhjemme sikrer konkurrencen, at forbrugerne får det, de vil have,« siger Finn Petersen, der er vicedirektør i IT- og Telestyrelsen.

Netneutralitet vil sige, at ingen har mere ret til nettet end andre – og at ingen skal kunne betale sig fra at få en bedre placering i den kø, der forventes at opstå om ganske få år. Prioritering af trafikken er nemlig en helt reel nødvendighed, hvis nettet løber tør for kapacitet.

Eksempelvis kan en E-mail ofte godt tåle at nå senere frem – mens huller i en film, der ses via nettet – eller udfald i en samtale via IP-telefoni, kan være decideret ødelæggende for oplevelsen. Det kan afhjælpes ved at lade TV-signalerne slippe hurtigere igennem nettet i tilfælde af flaskehalse, og FCC anerkender, at det fortsat er nødvendigt at gøre et eller andet. Så længe det er neutralt.

»Internettets skabere ønskede ikke, at internettets arkitektur eller nogen myndighed skulle vælge vindere og tabere. For måske ville det være de forkerte, der blev valgt,« sagde FCC-formand Julius Genachowski i en tale natten til tirsdag.

I Danmark holdt IT- og Telestyrelsen sidste år den første danske konference om emnet nogensinde – og konferencen tydede umiddelbart på, at der var enighed i den danske internetbranche om, at man godt selv kunne finde ud af at håndtere problemet, uden at lovgiverne behøvede at skride ind.

Heftig debat i USA
I USA har debatten dog været stærkt kommercialiseret og har blandt andet handlet om, hvorvidt internetudbyderne skal have lov til at opkræve penge fra indholdsudbyderne på nettet – for eksempel Google, New York Times og Skype der tilbyder indhold og tjenester, som gør nettet brugbart.

Det ville så til gengæld betyde, at internetudbyderne vil give de bedst betalende virksomheder adgang til en bedre placering i trafik-prioriteringen – eller populært sagt: De, der betaler mest, får også adgang til overhalingsbanen.

Modargumentet har været, at internetudbyderne slet ikke ville have en forretning, hvis ikke indholdsleverandørerne leverede indhold. Mod betaling ville internetudbyderne populært sagt skabe en slags »overhalingsbane«, som de bedst betalende indholdsleverandører kunne få.

Det har så igen skabt bekymringer om, at små, nyskabende virksomheder, der ikke har specielt mange penge, ikke ville kunne vokse sig store som Google eller Facebook, hvilket er til skade for udviklingen.

Dansk modstand
Selv om der lige nu er udsigt til, at der i USA kommer regler på området, er den danske branche fortsat modstander af regulering.

»Det er noget, vi følger tæt – men det har indtil videre været mest relevant i USA. Herhjemme mener vi, at området er fint reguleret af den nuværende lovgivning – men vi mener, at udviklingen i USA er positiv,« siger direktør i Telekommunikationsindustrien Ib Tolstrup.

Telekommunikationsindustrien peger dog på, at en vis grad af trafikprioritering kan være ønskelig til at sikre kvalitet i f.eks. TV via nettet – så længe det sker efter forbrugernes ønske og med fuld gennemsigtighed.